Doughnuts er bare en dejlig fedtet sag. Den smager fantastisk og kan smags varieres i det uendelige. De kan koges i olie eller bages i ovnen alt afhængig af hvor fedter du ønsker dine doughnuts. Personligt foretrækker jeg at koge dem i olie. Det skal bare være fedtet at spise doughnuts…

Dej:

50 gr. gær

3 dl. lunken mælk

100 gr. smør

2 æg

80 gr. sukker

2 tsk. vanille

1 1/2 tsk. salt

ca. 600 gr. hvedemel

 

Glace:

150 gr. smør

300 gr. flormelis

2-3 spsk. vand

1 tsk. vanille

 

Gæren opløses i den lunkne mælk, og de øvrige ingredienser tilsættes, dog tilsættes melet lidt ad gangen og dejen æltes til den slipper sider og hænder let. Hæver 1 time, og rulles ud i ca. 1 cm. tykkelse. Nu udstikkes dejen med en udstikker som er ca. 10 cm i diameter og der udstikkes et hul i midten. Jeg brugte en tyl i passende tykkelse, sættes på plade og efterhæver 30 min.

Olien hældes i en gryde og opvarmes til den syder om en tændstik. Dej stykkerne dumpes forsigtigt i og friteres til de er pænt gyldne.

Mens de afkøler laves glacen. Smørret smeltes og røres godt med flormelis, vanille og vand til det er en blød og cremet masse.

De afkølede doughnuts dyppes forsigtigt i glacen og sættes på et fad og nydes.

 

Andre indlæg