Rødbede er ikke lige den rodfrugt man først tænker kage på…men her har jeg revet den fint og bagt den med i en lille cupcake med valnødder og en dejlig cremecheesefrosting på toppen, så bliver den et dejligt alternativ til en gulerodskage. Den er super lækker og har en flot farve.

Dej

3 1/2 dl. Revet rødbede (ca. 300 gr.)

2 dl. Grofthakkede valnødder

3 æg

3 dl rørsukker eller brun farin

2 tsk. Vanillesukker

1/2 tsk. Salt

1 1/2 dl. Smagsneutral olie

225 gr. Hvedemel

1 1/2 tsk bagepulver

1 spsk. Cacao

 

Frosting

200 gr. Creme cheese

50 gr smør

1 1/2 dl. Flormelis

1 tsk. Vanillesukker

Revet skal af 1 citron

 

Æg, vanillesukker og sukker piskes let og luftigt. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele blandes godt. Hældes i cupcakeforme eller silikone halvcirkelforme 5-7 cm. Bages ved 175 gr. 25-30 min.

Til frostingen piskes alle ingredienserne godt sammen og tylles på de afkølede kager med lige den tyl du har lyst til. Jeg har pyntet kagerne med chokoladetrekanter, du kan pynte frit efter din fantasi.

 

 

 

Andre indlæg