
Vi kan med glæde offentliggøre at vi fra mandag d. 30. åbner et ekstra lokale med plads til 20 personer. Lokalet ligger i forbindelse med den nuværende cafe, så der kommer flere pladser til jer skønne gæster der mangler et sted at afholde arrangementer for mindre grupper.
Vi beholder hyggen
Lokalet er dekoreret i samme stil som den nuværende café. Hyggeligt, intimt og helt nede på jorden.
Vi går op i at vores omgivelser er varme og hjemmelige, og at vores gæster kan slappe af i ro og mag, og få en pause fra hverdagens hurlumhej.
Lokalet har muligheder
Der er muligheder i det nye lokale. Sidder du nemlig og mangler et lokale til en mindre bryllupsreception? Måske du har brug for et sted at afholde møder, netværksmøder eller lign? Så kan vi sagtens klare det.
Der vil være toilet tilknyttet lokalet, og egen udgang såfremt gæsterne ønsker at trække luft. Indgangen vil være igennem cafeen.
Hvornår åbner vi?
Den 30. november står lokalet klar og kan bruges til erhvervsmøder, foredrag, bryllupsreceptioner og meget mere. Det er kun fantasien der sætter grænser. Ring til os og book lokalet til jeres ønskede behov, og så lover vi at omgivelserne er hyggelige.

Lej lokalet
Her ser du priseksempler på leje af lokale til både privat og erhvervsarrangementer. Priser for udlejning af lokalet er pr kuvert og ses som beskrevet nedenstående.
Morgenarrangement DKK 199,- pr kuvert:
Når du vælger at afholde dit morgenmøde i Kagefryds nye, hyggelige lokale får du lokalet for dig selv og dine gæster i 3 timer, med betjening fra en af vores medarbejdere. (eksempelvis 8.00-11.00)
Dette tilbud inkluderer:
– Filterkaffe, te og vand ad libitum.
– Morgenmadstallerken bestående af:
Surdejsbolle, Croissant Rugbrød, Blødkogt æg, Dagens charcuteri fra Slagter Baagø, Brie, Skæreost, Hjemmelavet Marmelade, Skyr med hjemmelavet granola, Akaciehonning, Friske bær og Frugt
Frokostarrangement DKK 199,- pr kuvert:
Når du vælger at afholde dit frokostmøde i Kagefryds nye, hyggelige lokale får du lokalet for dig selv og dine gæster i 3 timer, med betjening fra en af vores medarbejdere. (eksempelvis 11.00-14.00)
Dette tilbud inkluderer:
– Filterkaffe, te og vand ad libitum.
– En lækker Kagefryds sandwich med enten:
- Seranoskinke med vesterhavsost, spirer og pesto, spæde salater
- Tunsalat med spirer, majs, spæde salater
- Avokado med aioli, pesto og salat
Eller en lækker Kagefryds salat bestående af:
Grove salater, grønkål, kartoffel, parmesan flager, kapers, cherrytomater, saltristet mandler, goma dressing
Heldagsarrangement DKK 499,- pr kuvert:
Når du vælger at afholde dit heldagsmøde i Kagefryds nye, hyggelige lokale får du lokalet for dig selv og dine gæster fra 8.00-16.00 med fuld betjening.
Dette inkluderer indholdet fra ovenstående morgenmadsmøde samt frokostmøde + en sød, lækker eftermiddags overraskelse fra køkkenet.
Ring endelig til os hvis du har et specifikt arrangement du ønsker pris på, som ikke er specificeret ovenstående.
Der endnu ingen kommentarer, men skriv gerne din mening nedenfor.