Lige siden jeg var en lille pige har det at skulle dele ud af mig selv, snakke om mig selv og tro på det var ok, været en kæmpe udfordring. Jeg er vokset op i en tid hvor janteloven kom ind med modermælken, vi børn blev sat i et hjørne ved besøg hos venner og bekendte og så skulle vi ellers hverken ses eller høres, men blot være. Det har aldrig handlet om at vi ikke var elsket, men snarer at det blot var sådan tiden var dengang jeg var barn.
Men hvordan?
Hvordan kunne jeg så deltage i den store bagedyst, være så fremme og åben for alle de bagedyst glade seer der så med da jeg deltog? Ja spørgsmålet er ganske godt, men da jeg i sin tid tilmeldte mig til castingen af den store bagedyst, havde jeg brugt halvandet år på at tage mig mod til at melde mig selv, og det var en super vild oplevelse at skulle dele sådan ud af sig selv på tv. Det er jo selvfølgelig ikke sådan så at jeg privat set er et virkelig lukket menneske, for det er egentlig ikke tilfældet, jeg er bare et meget privat menneske som ynder at holde kortene tæt ind til kroppen, medmindre jeg deler ud i trygge rammer.
Folk kan lide kage
Da jeg så åbner min instagram-konto i sin tid og begynder at poste billeder af mine kagekreationer og senere hen deltager i yderligere to tv-programmer hvori jeg også deler ud af mit eget liv og mig selv, begynder tankerne at rulle omkring hvorvidt jeg skal dele mere privat ud på min instagram-konto.
Er jeg til Instagram?
Er det mon det rette at gøre, eller skal den hellere bare være en slags udstillingsvindue til omverden hvori jeg kan vise mine kageværker? Jeg stillede spørgsmålene ud til mine følgere, som til min store overraskelse gerne ville lære mig bedre at kende. Det kom bag på mig at så mange mennesker ønskede at lære mere om mig. Heri ligger jo så den velkendte jantelov som tidligere nævnt kom ind med modermælken, for selvom jeg da, bevares, er vokset op siden hen, og har fået 3 børn, giftet mig og levet mit liv uden at være alt for styret af den kære jantelov, så bor den på en eller anden måde i mig og får lov til at i visse tilfælde at plante en usikkerhed som til dato stadig frustrere mig dybt.
Powerkvinder i det søde køkken
Jeg vil så ufattelig gerne dele ud af mig selv og ser op til power-kvinder som eksempelvis Annemette Voss og Mette Blomsterberg som begge deler ud af dem selv, deres liv og samtidig deres kunnen i det søde køkken. De er så blændende eksempler på at dele ud af såvel godt som skidt, og samtidig kunne inddrage det professionelle skuevindue udadtil.
Jeg håber på med dette blogindlæg at kunne starte min egen tro op, på at jeg er god nok til også at læse om. At mit liv som mor, mormor, farmor, kone, veninde og selvstændig erhvervsdrivende i det søde køkken, måske kan inspirere andre derude, eller blot være god læsning på en søndag hvor der ikke er så meget andet at tage sig til, end lige at smutte ind og læse med her hos mig i mit søde univers af godt og skidt. Måske denne blog kan være med til at fjerne de evige usikkerheder og endegyldigt skabe en hvis selvsikkerhed som giver mig troen på at jeg er god nok, lige som jeg er.
Så kære læser, jeg håber i vil være med til at hjælpe mig godt på vej, med hvordan jeres syn er på janteloven, hvordan i har det med den, tackler den?
Kagekys fra
Jette
