Tilbage til hverdagen

Ferien er slut, og hverdagen begyndt igen. Ferieminderne er lageret og forhåbentligt er batterierne ladet op til et dejligt efterår, og for børnene lige nu et sprit nyt skoleår.

Jeg har to dejlige børnebørn, som begge er startet i skole. En i 0. og en i 1. Nu er det virkelige liv begyndt for mine små englebasser. Der skal læres, øves og bruges en masse hjerne energi. Til alt det, skal der bruges brændstof på maskinen, og i skoletiden er den bedste form for brændstof, en god og fyldig madpakke. Med madpakken kommer også den store udfordring…hvad kan de lide? Hvad vil de spise? Har de tid nok til at spise? Er madpakken spændende nok? Hvad med sukkerpolitik?

Alle er de spørgsmål, som skal lede os hen til den helt rigtige madpakke, som også bliver spist Der er medierne og tv reklamer især med til at lede børnene i retning af hvad de vil have. Sådan var det ikke da jeg gik i skole….

Der var ingen sukkerpolitikker, ingen større medier til at fortælle hvad der var rigtigt eller forkert, hvad der var in eller yt, der var også langt fra det store udvalg af muligheder, som der er idag. Derfor blev sundhed og mad i forhold til det også set på helt anderledes, og med langt lettere sind end vi idag ser på det. Bevares børn idag er heller ikke helt som dengang jeg selv var barn, hvor vi løb og legede hver dag, hvor der ikke var tablets og computers til rådighed, og hey jeg byder skam den elektroniske verden velkommen med åbne arme og benytter mig også selv hver eneste dag, af både iPhone, computer og iPad, og mærker hvordan det trækker mit aktivitets niveau ned, når jeg ender med en af dem i hånden. Så jeg ser klart behovet for at tænke børnenes madpakker anderledes, sundere, mere alsidige, med det større udvalg har børnene jo også lettere ved at skabe kræsenhed fordi mulighederne for en erstatning af det de ikke kan lide er lige ved hånden. Derfor støtter jeg da også min egen datter i at give hendes børn en alsidig madpakke med i skole, og med alsidig mener jeg, noget grønt, noget frugt, noget groft og noget sødt, så vi på den måde kommer hele vejen rundt, og skaber de bedste muligheder for læring og sundhed i et og samme rum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.