Tag: smør

Sommer konfekttærte med havtorn og brændt marengs

Sommeren er over os, og snart er der havtorn at spore i de danske smukke klitter og skrænter. Jeg har på et tidspunkt læst et sted, at havtorn kaldes Nordens passionsfrugt, så hvorfor ikke benytte sig af denne fantastiske og virkelig lækre bærsort til en skøn kage. Jeg elsker den intense varme smag, der giver mig en følelse af sommer og sol over vores ganske danske land, så her har jeg kombineret den med nogle super lækre smags variationer der kun booster havtornens skønne smag.

Mørdej
175 gr. Hvedemel
80 gr. Sukker
100 gr. Smeltet Smør
1 tsk vanillesukker
1/2 tsk salt

Alle ingredienserne røres godt sammen til en sammenhængende dej, presses ud i en tærteformen på ca 20 cm i diameter.

Karamelfyld
1 ds kondenseret mælk
75 gr. Brun farin
1 tsk. Vanillesukker
1 spsk sirup
1/2 tsk salt
200 gr. Hasselnødder

Kondenseret mælk brun farin, vanillesukker, sirup og salt piskes godt sammen og hældes på den udvalgte tærtebund. Nødderne fordeles på karamel massen og det hele bages 55 min ved 150°

Ganach
150 gr mørk chokolade
1,5 dl. Fløde
1/2 dl. Usødet Havtorn saft
25 gr. Smør
Et lille nip salt

Fløde og saft gives et let opkog, tages af komfurer, og tilsættes chokoladen som er hakket let. Når massen er fin og homogen tilsættes smøret og der røres igen godt til ganache er glat og fin. Ganachen hældes over den let afkølede tærte, og tærten afkøles fuldstændig gerne i køleskabet.

Marengs

150 gr. Sukker
1/2dl usødet Havtorn saft eller vand

3 æggehvider
20 gr sukket
1 nip salt

Sikker og saft koges op til 117 gr. Imens piskes hvider, salt og de 20 gr. Sukker stift. Når sukkerlagen er nået 117 gr. Hældes den i de stiftpiskede hvider og der piskes godt til marengsen er afkølet. Marengsen kommes på den kolde tærte. Du kan. Evt komme marengsen i en sprøjtepose med en stjernetyl opøg lave lige det mønster du syntes er fint på kagen. Brænd til sidst marengsen med en bundselbrænder … Værsgod og spis….

Super cremet smørcreme

 

Det her er den blødeste og mest cremet smørcreme du kan få. Den bliver super lækker fordi smørret piskes rigtig godt og luftigt inden flormelissen tilsættes.

Blød og lækker Smørcreme

250 gr. Flormelis
100 gr. Blødt smør
1 tsk. Vanillesukker
2 spsk. Mælk

Smørret piskes godt 2-3 min. til den er blevet hvid og meget luftig. Herefter tilsættes halvdelen af flormelissen og der piskes godt igen i 2-3 min. Den resterende flormelis, vanille og mælk tilsættes og der piskes 2-3 min. Du kan nu farve og smagssætte smørcremen som du har lyst til.

P.S.  Istedet for mælk kan du også tilsætte en likør eller frugtsaft.

Den bedste julesmåkage

 

Da jeg var barn bagte min mor altid efter den samme basisopskrift fra Amo, jul efter jul. Det var en stor klump dej, som hun delte i 4 og tilsatte forskellig smag til hver klump. På den måde fik hun 4 forskellige slags kager i en fart. Jeg elskede at hjælpe hende med bagningen, og puttede nok mere dej i munden end på bagepladerne. Det var hygge. Jeg bager også de samme småkager hver jul, ellers er det bare ikke rigtig jul. Jeg har dog tilpasset opskriften til den smag jeg syntes er rigtig julet, og jeg deler den ikke i 4 men bager alle kager ens.  De er bare så gode.

500 gr. smør

750 gr. hvedemel

575 gr. flormelis

kornene fra 1 1/2  vanillestang

1 æg

skal af 1 appelsin

evt. lidt saft fra appelsinen hvis dejen virker for tør.

Alle ingredienserne puttes i en skål og æltes sammen uden at ælte for meget. Æltes lettest i en røremaskine med K-spaden.

Dejen rulles til stænger på ca 4 cm i diameteren. Rulles i hasselnøddeflager, perlesukker, kanelsukker eller lige hvad din fantasi siger dig. Sættes på køl ca. 2 timer. Tag 1 rulle ud ad gangen og skær skiver i et par millimeters tykkelse. Bages ca. 8 min. ved 200 gr. Køles af på rist inden de puttes i kagedåser.

Skøn forårscheesecake

Til bunden i denne skønne forårs cheesecake har jeg brug økologiske havrekiks, der er lidt mere bid i dem og det giver en dejlig knasende bund med noget at tygge på. Jeg har prøvet at gøre cremecheesecremen lettere ved at bruge skyr. Det gør noget rigtig godt for cheesecaken, den bliver lettere og lidt mere syrlig, super lækkert.

Bund
250 gr havrekiks
100 gr smeltet smør
2 tsk.  Vanillesukker
1/4  tsk salt
50 gr grofthakket mandler

Kiksene puttes i en pose og knuses med en kagerulle. Blandes godt med de resterende ingredienser. Massen fordeles i en springform som er foret med bagepapir i bunden og kageplast rundt i siderne. Sættes på køl.

Mousse
1/2 l. Skyr
160 gr. Sukker
3 æggeblommer
150 gr. Cremecheese
1 stang Vanille
Saft af 3 citroner
Skal af 1 citron
7 bl. Husblas

Husblas lægges i blød i koldt vand. Æggeblommer, vanillekorn og 80 gr. sukker piskes godt og luftigt. Skyr og Cremecheese  blandes i. Saften og skal fra citronerne koges op med de resterende 80 gr. sukker og den udblødt husblas tilsættes. Citronsiruppen afkøles og blandes i Skyrmassen.  Hældes forsigtigt på den kolde bund og sættes på køl mindst 4 timer.

Appelsingele
Saft og skal af 3 appelsiner
Saft af 1/2 citron
1 dl. Vand
1 dl. Sukker
4 bl. Husblas

Husblassen lægges i blød i koldt vand. De øvrige ingredienser puttes i en gryde,  koges op i ca. 10 min. og sies. Den opblødte husblas tilsættes og der røres til den er smeltet. Saften afkøles og hældes forsigtigt på kagen. Sættes igen på køl til geléen har sat sig. Pynt kagen som du har lyst og fantasi til.

Gateau Marcel my way

 

Jeg elsker Gateau Marcel, og har arbejdet med opskriften, så den nøjagtig passer til mine smagsløg. Jeg elsker den super fløjslbløde mousse og den svampede bund, og så tanken om at moussen også er bunden bare bagt. Det gør den let og hurtig at lave. Det er en vanvittig lækker kage med kaffe og appelsin toner.

150 g mørk chokolade

150 g smør

150 g sukker

Revet skal af 1 appelsin

1/2 vanillestang

100 g pasteuriseret æggeblommer

120 g pasteuriseret æggehvider

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.

Pisk æggeblommer og 2/3 af sukkeret luftigt i en anden skål.

Rør forsigtigt chokoladeblandingen i æggesnapsen.

Pisk æggehviderne stive i en tredje skål, og bland resten af sukkeret (1/3) undervejs.

Vend de piskede hvider i chokoladeblandingen.

Smør en springform (18 cm i diameter), og fordel halvdelen af moussen i formen.

Bag den ved 175 grader i cirka 25 min.

Stil resten af moussen på køl imens.

Lad den bagte bund køle af, og fordel resten af moussen oven på bunden.

Stil den færdige kage tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig natten over.

Drys kagen med cacaopulver og pynt med bær og hvad du lige har lyst til

Sprøde chewy cookies med mandler og chokolade

 Skønne knasende cookies. En super let opskrift jeg har brugt igen og igen, og som kan ændres i det uendelige med forskellige smagstilsætninger. Lækkert i en hurtig vending!
100 gr smør
75 gr sukker
75 gr muscuvado sukker
1 tsk vanillesukker
1 æg
125 gr mel
75 gr kokosmel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
100 gr hk. mandler
100 gr hk. chokolade
Pisk sukker(begge slags) og smør sammen til det er luftigt. Pisk herefter ægget i. Herefter vendes mel, salt og bagepulver i. Tilsidst tilsættes mandlerne, kokos og chokoladen.
Dejen trilles til kugler ca. 15 stk. og sættes på en bageplade. Hold lidt afstand imellem dem, da de flyder lidt ud. Bages i en 10-12 min. v. 180 gr.,til de er lysebrune i kanten.

 

Små dejlige kager med valnød og rødbede

 

Rødbede er ikke lige den rodfrugt man først tænker kage på…men her har jeg revet den fint og bagt den med i en lille cupcake med valnødder og en dejlig cremecheesefrosting på toppen, så bliver den et dejligt alternativ til en gulerodskage. Den er super lækker og har en flot farve.

Dej

3 1/2 dl. Revet rødbede (ca. 300 gr.)

2 dl. Grofthakkede valnødder

3 æg

3 dl rørsukker eller brun farin

2 tsk. Vanillesukker

1/2 tsk. Salt

1 1/2 dl. Smagsneutral olie

225 gr. Hvedemel

1 1/2 tsk bagepulver

1 spsk. Cacao

 

Frosting

200 gr. Creme cheese

50 gr smør

1 1/2 dl. Flormelis

1 tsk. Vanillesukker

Revet skal af 1 citron

 

Æg, vanillesukker og sukker piskes let og luftigt. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele blandes godt. Hældes i cupcakeforme eller silikone halvcirkelforme 5-7 cm. Bages ved 175 gr. 25-30 min.

Til frostingen piskes alle ingredienserne godt sammen og tylles på de afkølede kager med lige den tyl du har lyst til. Jeg har pyntet kagerne med chokoladetrekanter, du kan pynte frit efter din fantasi.