Tag: skyr

Skøn gulerodskage med orangemousse

gulerodskage er en af mine favoritkager, og med en syrlig orangemousse og blodappelsingele  bliver det bare en ekstra lækker kage. Jeg bliver aldrig træt af at kombinere nye smagssammensætninger til min gulerodskage. Prøv denne her den passer perfekt til efteråret og de smukke farver det bringer med sig. Jeg elsker når jeg kører gennem skoven, hver dag på vej på jobbet at se efterårets farveskift. Det giver mig masser af inspiration til nye kagekreationer 😊

 

Bund:
150 gr. Brun farin
1 dl smagsneutral olie
2 æg
150 gr. Hvedemel
1/2 tsk salt
1 tsk vanille
1/2tsk bagepulver
1/2 tsk natron
2 tsk kanel
175 gr. Revet gulerod
Revet skal af 1/2 citron
50 gr.  hk valnødder

Farin og æg piskes godt, og de øvrige ingredienser tilsættes og der røres rigtig godt. Dejen hældes i en springform 22 cm i diameter og bages ca. 20-30 min ved 190 °

Når kagen er kold løsnes den fra formen og lægges på et fad. Der kommes kageplast rundt o. Kage. Og en kagering sættes om.

Mousse:

3 dl.  Appelsinsaft ca. 4-6 appelsiner ( du kan også bruge færdigpresset juice med frugtkød)

reven skal af 1 appelsin

125 gr. Sukker

1 vanillestang

6 bl. Husblas

4 dl. Piskefløde

2 1/2 dl. Skyr

saften koges lidt ind med sukker og korn fra vanillestangen.  Den godt udblødte husblas smeltes direkte i den varme appelsin sirup. Fløden piskes let stiv og blandes med skyr og den afkølede appelsinsirup. Moussen hældes på gulerodskagebunden og sættes på køl 3-4 timer.

 

Gele:

1,5 dl. Saft fra blodappelsin ( jeg brugte en færdig presset på flaske)

1/2 dl. Appelsinsaft

75 gr. Sukker

3 bl. Husblas

appelsinsaften koges lidt ind med sukkeret og den udblødte husblas opløses i den varme sirup. Når det er afkølet hældes siruppen forsigtigt over moussen på bagsiden af en grydeske for ikke at hvirvle mousse op.  Når geléen er stivnet kan du pynte kagen lige som du har fantasi og lyst til.

 

 

 

 

 

 

 

Skøn forårscheesecake

Til bunden i denne skønne forårs cheesecake har jeg brug økologiske havrekiks, der er lidt mere bid i dem og det giver en dejlig knasende bund med noget at tygge på. Jeg har prøvet at gøre cremecheesecremen lettere ved at bruge skyr. Det gør noget rigtig godt for cheesecaken, den bliver lettere og lidt mere syrlig, super lækkert.

Bund
250 gr havrekiks
100 gr smeltet smør
2 tsk.  Vanillesukker
1/4  tsk salt
50 gr grofthakket mandler

Kiksene puttes i en pose og knuses med en kagerulle. Blandes godt med de resterende ingredienser. Massen fordeles i en springform som er foret med bagepapir i bunden og kageplast rundt i siderne. Sættes på køl.

Mousse
1/2 l. Skyr
160 gr. Sukker
3 æggeblommer
150 gr. Cremecheese
1 stang Vanille
Saft af 3 citroner
Skal af 1 citron
7 bl. Husblas

Husblas lægges i blød i koldt vand. Æggeblommer, vanillekorn og 80 gr. sukker piskes godt og luftigt. Skyr og Cremecheese  blandes i. Saften og skal fra citronerne koges op med de resterende 80 gr. sukker og den udblødt husblas tilsættes. Citronsiruppen afkøles og blandes i Skyrmassen.  Hældes forsigtigt på den kolde bund og sættes på køl mindst 4 timer.

Appelsingele
Saft og skal af 3 appelsiner
Saft af 1/2 citron
1 dl. Vand
1 dl. Sukker
4 bl. Husblas

Husblassen lægges i blød i koldt vand. De øvrige ingredienser puttes i en gryde,  koges op i ca. 10 min. og sies. Den opblødte husblas tilsættes og der røres til den er smeltet. Saften afkøles og hældes forsigtigt på kagen. Sættes igen på køl til geléen har sat sig. Pynt kagen som du har lyst og fantasi til.

skøn skovbærmousse på chokoladekage med brændte mandler

 

Skøn chokoladekagebund med brændte mandler og dejlig skovbærmousse. Det er bare super lækkert med de brændte mandler på bunden det giver lidt kant til kagen og lidt at tygge på.

Bund:

150 gr. Smeltet smør

3 æg

225 gr. Brun farin

1 dl. Creme fraiche 9 %

1 tsk. Kaffepulver rørt ud i ganske lidt varmt vand

150 gr. Hvedemel

60 gr. Cacao pulver

2 tsk. Vanillesukker

1 1/2 tsk bagepulver

1/4 tsk fint salt

50 gr. Brændte mandler (drysses på efter bagning)

 

Æg og sukker piskes let og luftigt. De øvrige ingredienser, på nær de brændte mandler, tilsættes og der røres Forsigtigt til alt er godt blandet. Hæld dejen i en springform på 22 cm. I diameter.  Bages Ca. 30 min ved 185 gr. Varmluft

Når kagen er bagt og afkølet drysses med de hakkede brændte mandler. *Jeg brugte færdigkøbte :).

 

Skovbærmousse

200 gr. frosne skovbær

skal og saft af 1 citron

100 gr. Sukker

1 st. Vanille

1 dl. Skyr

3 dl. Piskefløde

5 bl. Husblas

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min. Imens koges de frosne bær med citron skal og saft samt sukker. Kornene fra vanillestangen skrabes ud, og de tommer stænger koges med. Når bærrene er godt udkogt fjernes vanillestængerne og der blendes med en stavblender. Husblassen vrides fri af vand og tilsættes. Sæt til afkøling og pisk imens fløden let stiv og bland skyr i. Når bærcollien er afkølet til stuetemperatur blandes den forsigtigt i flødeskumsblandingen.

 

Samling af kagen:

Bunden løsnes fra springformen og lægges på serveringsfadet. Ringen fra springformen sættes rund om kagen og fores med kageplast. Moussen hældes på kagebunden og det hele sættes på køl. Mindst 3 – 4 timer. Kagen pyntes med lige den pynt du har lyst til. Jeg har pyntet denne med lidt finthakket brændte mandler blåbær, brombær, chokolade spiraler, glimmer og en fin lille spiselig blomst.

De yndigste små havtorn nøddedrømme

En gå tur ved Vesterhavet er fantastisk. Det kan være helende for sjælen. Jeg elsker det store brusende hav, det giver mig ny energi at se den kraft havet har. I klitternes buskads findes i august de små stikkende buske fulde af den skønne orange havtorn. Det er et super lækkert bær, fyldt med sundhed. Det smager fantastisk i marmelader og i kager. Jeg har brugt det i en mousse i denne skønne lille kage.

Mousse
5 bl. Husblas
250 gr. havtorn
100 gr. Sukker
50 gr. Hakket Hvid chokolade
1 stang vanille
1 dl. Skyr
3 dl. Piskefløde

Havtorn, vanillekorn og stang koges godt igennem og sies. Den hvide chokolade smeltes forsigtigt i den lune saft sammen med den udblødte Husblas. Piskefløde piskes til let skum og Skyr røres i.  Saftblandingen vendes forsigtigt i. Moussen hældes i halvkugle  silikoneforme og sættes på frys 3-4 timer og helst til næste dag.

mørdejsbund
110 gr. Smør
1/4 tsk. salt
4 spsk. flormelis
1 æggeblomme
Evt.  Lidt vand

Alle ingredienserne hældes i en skål og køres ganske kort på røremaskine.  Må endelig ikke æltes for meget. Dejen fordeles i en tærteform ca. 20-24 cm.
Forbag bunden 10 min. ved 200°

Nøddekaramel
50 g pistacienødder
75 g mandler
50 g hasselnødder
75 g smør
80 g sukker
4 spsk. fløde
1 tsk vanille
1/4 tsk.  Salt

Hak nødderne. Smelt smør sammen med fløde og sukker i en lille gryde. Kom nødder og frugt i gryden. Varm blandingen langsomt op, og rør i den, indtil den når kogepunktet og er jævn og sammenhængende.

Nøddemassen fordeles på den forbagte bund og bages 20-30 min. ved 200 °

Samling af kagerne
Når kagen er afkølet stikkes den ud med en ring som passer i størrelsen til  moussekuplerne. Moussen poppes forsigtigt ud af formene,  og lægges på bunden. Pyntes med små chokoladen lader eller små snirkler og små chokoladekugler. Jeg har fæstnet det hele med chokoladeganach.

Ganachen har jeg lavet af 1 dl. piskefløde som er varmet op og 75 gr. chokolade  smeltet i til en glat masse. Sættes på køl til massen er ca. 5 gr. og piskes herefter let så det kan sprøjtes på kagen.