Tag: kokos

Skønne glutenfri cupcakes

Mit dejlige lille barnebarn  blev 5 år, og jeg havde lovet ham at jeg ville bage kage til alle hans venner i børnehaven. I hans børnehave  er der nul sukker politik, hvilket jeg syntes er en rigtig god beslutning,  så jeg tog udfordringen op, og tænkte jeg må finde på en kage som er næsten lige så blød og lækker sød som en rigtig kage med sukker og hvedemel. Jeg prøvede forskellige muligheder af og kom frem til denne. Den er fantastisk. Jeg er fuldstændig vild med de her skønne glutenfrie cupcakes, tænk at en kage uden sukker og hvede kan smage så godt og have en så lækker konsistens, det er bare vildt. Den smelter i munden og den bløde flødecreme er så lækker i kombinationen.  Børnene i børnehaven var  vilde med dem, og ville gerne have haft flere, alle spiste op til sidste krumme i papiret….

Cupcakes:

370 gr. Bløde dadler u. Sten

4 modne bananer

200 gr. Mandler

60 gr. Valnødder

100 gr. Kokos

4 tsk kanel

1 1/2 dl. Kakao

1/2 tsk salt

1 dl. Neutral olie

4 æg

4 tsk bagepulver

Flødecreme:

1/2 l piskefløde

kornene fra 1 vanillestang

 

dadler, banan, mandler, valnødder og kokos blendes/hakkes rigtig godt i blender eller foodprosessor, hældes i en skål og tilsættes de øvrige ingredienser.

Dejen fordeles i ca 24 papirform og bages ca. 15 min. v. 185 gr.

Imens piskes fløden til skum med vanillekornene.

Når kagerne er afkølet pyntes de med flødecreme som er fyldt i en sprøjtepose med en tyl. Jeg har brug tyl nr. M1. og friske bananskiver.

Den sødeste ballonkage med kokos og pæremousse

Endnu en skøn kage, som jeg bagte i Den store bagedyst. Den var virkelig en udfordring, for der skulle laves mange små detaljer for at kagen blev festlig og fødselsdagsagtig. Temaet den dag var nemlig fødselsdag, og jeg valgte at det skulle være en ballonfest, så kagen skulle have små farvede kugler bagt ind, som skulle ligne balloner og popcakes på pind for at få den fulde effekt af balloner…Den blev så fin, og den smager fantastisk. Pæremoussen arbejdede jeg længe på, og først da jeg fandt den kroatiske pærelikør fik jeg moussen lige i skabet…

Bunde:
200 gr. rørsukkker eller lys muscovadosukker
200 gr. smør
4 æg
200 gr. hvedemel tipo 00
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
75 gr. kokosmel
100 gr. revet marcipan
skal og saft af 1 citron
1 revet æble eller pære
1 st. vanille
Smør og sukker røres blødt og luftigt. Æggene tilsættes et ad gangen. Revet marcipan, det revne skrællede æble, citronsaft og skal samt vanillekorn tilsættes og røres godt. Mel, bagepulver og natron sigtes i dejen og det hele røres godt. Dejen fordeles i to forme 24 cm i diameteren, og bages, efter de farvede kagekugler er lagt på dejen, 20-25 min. ved 190°. Bundene afkøles på en rist.
Farvede kagekugler og Popcakes
150 gr. smør
150 gr. rørsukker
150 gr. hvedemel tipo 00
2 æg
1 tsk. bagepulver
1/2 dl. mælk
Hvid chokolade
Popcakes pinde
pink, grøn og blå pastafarve
smør og rørsukker røres blødt og luftigt. æggene tilsættes 1 ad gangen. Mel og bagepulver sigtes i æggeblandingen og røres i dejen med mælken. Dejen deles i tre lige store portioner, farverne blandes i og dejene fordeles i en popcakeforme så det bliver 4-5 kugler af hver farve. Resten af dejene fordeles i cupcakeforme og det hele Bages v. 190° i 15 min. Efter afkøling fordeles kuglerne på de to af kokosbundene, og cupcakesene smuldres og røres med lidt af smørcremen til opsmøringen til det bliver en masse som kan formes til kugler. Disse kugler sættes på pinde og dyppes i hvid chokolade og drysses med det farvede kokos.

Pæremousse med lemongrass
4 pærer
200 gr. rørsukker
saft af 1citroner
skal af 1 citron
2 stilke lemongrass
1 st. vanille
4 dl. piskefløde
1 dl. Pærelikør
7 bl. husblas
Husblassen lægges i blød. Pærerne skrælles og skæres i tern. Puttes i en gryde med sukker, citronsaft og skal, lemongrass, vanillekornene og den tomme vanillestang. Bringes i kog og koger stille og roligt til pærerne er møre. Når pærerne er møre fjernes lemongras stilkene. Pærerne blendes med sukkerlagen de har kogt i. Den udblødte husblas knuges fri for vand og tilsættes den varme pæremos. Pæremosen afkøles. Piskefløden piskes let, og pæremosen tilsættes.

Opbygning af lagkagen
Den ene lagkagebund lægges på et kagefad med en kagering omkring. Moussen fordeles på bunden, og den anden lagkagebund lægges på. Kagen sættes på køl 2-3 timer.

Opsmøring og pynt
250 gr. blødt smør
500 gr. flormelis
1 st. vanille
2 spsk meget varmt vand
ca. 100 gr. hvid fondant
pink, grøn og blå pastafarve
flerfarvet sukkerkrymmel

Smør, flormelis, vanille og vand piskes rigtig godt sammen. Der tages ca. 1 1/2 dl. smørcreme fra, som farves med blå pastafarve. Resten af smørcremen smøres på top og sider af kagen.

Pyntning af kagen
Sukkerkrymmelen klappes forsigtigt på siderne af kagen. Fondanten indfarves med de tre farver og udstikkes i ballonform. Der trilles snore til ballonerne af hvid fondant. ballonerne og snorene lægges på kagen. Den blåfarvede smørcreme puttes i sprøjtepose med lille stjernetyl og sprøjtes rund om den nederste kant og den øverste kant på kagen. Popcakesene stikkes i så de har forskellig højde.

Skønne kugler

Romkugler er så dejlige og lette at lave. Der skal bare være en rest i fryseren og så er de snart klar…og det passer så godt ind i tidens trend med Stop madspild, og hvilken skøn måde at stoppe madspild på med super dejlige romkugler…

Skønne romkugler

25-30 stk.

800 gr. Kagerester

200 gr. Smeltet chokolade

8 spsk. Hindbærmarmelade

2-3 spsk. Rom (essens)

4 spsk. Cacao

2 tsk. Vanillesukker

1 tsk. Salt 

Evt. 2 tsk. Frysetørret kaffe opløst i 1 spsk kogende vand

 Evt. smeltet chokolade til at dyppe romkuglerne i.

Kageresterne smuldres godt, og hældes i en røreskål, de resterende ingredienser tilsættes. 

Der æltes rigtig godt, så massen bliver jævn og blød.

Formes til kugler i ønsket størrelse.

Kuglerne rulles i lige det krymmel du har lyst til.

De kan også dyppes i smeltet chokolade og herefter rulles i krymmel