Tag: hindbær

Super lækker karamelmousse på oreobund

Oreo kiks er en super dejlig kiks.  Den er ikke så sød og så har den en saltet bagsmag. Jeg syntes den passer perfekt som bund til min vildt lækre og lette karamelmousse. For at sætte endnu en kant på kagen så den ikke bliver for sød og vammel ( selv om det kan kage ikke blive i min perfekte kageverden☺️)

 

bund:

2 pk. Oreokiks

100 gr. Smeltet Smør

1 tsk. Vanillesukker

2 spsk. Brun farin

kiksene knuses i en foodprocessor og blandes med den smeltede smør og de øvrige ingredienser. Massen hældes i en springform 22 cm. Og klappes godt sammen med en ske.

Mousse

300 gr. Cremecheese

3 dl. Piskefløde

1 ds. Karameliseret kondenseret mælk ( hvis du ikke kan få den karameliseret kan du kogen en dåse kondenseret mælk i en gryde med  vand i ca. 3 timer)

1 tsk. Vanillesukker

1/4 tsk salt

4 bl. Husblas

fløde og cremecheese piskes til det er cremet og let. Karamellen tilsættes sammen med  vanille og salt og der røres til massen er lækker cremet og godt blandet. Den udblødte husblas smeltes forsigtigt i microovnen og blandes med lidt af cremen til den er afkølet og blandes derefter med resten af cremen ssom hældes over kiksebunden og sættes på køl ca. 3-4 timer.

ganache

100 gr. Chokolade

50 gr. Smør

1 spsk. Sirup

1/2 tsk vanillesukker

1/4 tsk salt

chokolade og smør smeltes forsigtigt sammen med de øvrige ingredienser. Afkøles let og hældes over den kolde kage og sættes på køl. Nu kan du pynte kagen lige som du har lyst til.

 

Lækker frisk cheesecake med chokoladekagebund og hindbærsylt

Cheesecaken her er så lækker, den dejlig syrlige hindbærsylt på toppen er kørt forsigtigt ned i ostemassen og gør vaniliecheesen anderledes og super lækker. Bunden er en chokoladekagebund. Det er en skøn sammensætning og anderledes at bunden er blød.
Chokoladekagebund
200 gr. mørk chokolade
165 gr. blødt smør
200 gr. brun farin
5 æg
120 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk vanille
1/4 tsk salt
1 springform, 26cm
Smelt chokoladen forsigtigt i en gryde eller i microovnen, og lad den køle af. Pisk derefter smør og brun farin til en cremet konsistens. Del æggene i blommer og hvider, gem hviderne i en skål. Pisk æggeblommerne i smør-farin-blandingen, 1 ad gangen. Bland mel og bagepulver, og sigt det i dejen. Rør den let afkølede smeltede chokolade i dejen. Pisk hviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen. Tænd ovnen på 180°. Fordel dejen i 1 springform 26 i diameter. Bag kagen i 30-40 min.
Afkøl kagen på en bagerist.
Ostecreme
3,5 dl piskefløde
400 gr. Flødeost
1,5 dl. Yoghurt naturel
125 gr. Sukker
kornene fra 1 vanillestang
Saft og skal af 2 limefrugter
5 blade husblas
Husblasen lægges i blød i koldt vand 10 min. Piskefløden piskes blød ikke for meget. Flødeosten piskes med sukker, lime og vanillekorn og piskes i flødeskummet. Den opblødte husblas smelte og irøres lidt af ostecremen for at sænke temperaturen på den varme husblas. Røres i den resterende flødeostecreme.
Kagebunden lægges i en kagering foret med kagefolie. Ostecremen fordeles herpå.
Hindbærsylt
400 gr. Hindbær
100 gr sukker
Limesaft fra 1 limefrugt
Det hele koges godt sammen og koger ca 15 min. Hældes ud på et fladt fad og afkøles hurtigt. Når det er afkølet hældes det ud over ostecremen, og der laves marmorering ved at køre med en pind eller kniv.  Kagen sættes på køl mindst 4 timer, gerne til næste dag.
Før servering pyntes med friske hindbær, hk. Pistacie og citronmelisseblade.

Lækre små chokolademoussekager

De her lækre små chokolademoussekager er super skønne. De kom til, da en af mine venner skulle bruge nogle festkager. Hun kan ikke tåle husblas, og jeg har ikke forsøgt mig med agar agar, så jeg lavede de her chokoladeskønheder med en lille hindbær overraskelse inden i.

Chokoladekagebunde
3 æg
225 gr. sukker
100 gr. hvedemel
2 tsk. vanille
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. bagepulver
45 gr. cacaopulver
125 gr. smeltet smør
Æg og sukker piskes let og luftig. De tørre ingredienser røres i sammen med det smeltede smør.
Dejen fordeles i en bradepande ca. 20×30 cm og bages ved 180 gr. i ca. 30 min.
Chokolademousse
200 g. god mørk chokolade mindst 60%
8 past. æggeblommer
125 g. rørsukker
kornene fra 1 vanille stang
½ l. piskefløde
Den hakkede chokolade smeltes. Den skal have stuetemperatur, når den skal bruges.
Æggeblommer piskes hvide og tykke med sukkeret.
Fløden piskes til let skum.
Den smeltede chokolade vendes i æggeblandingen, og flødeskummet vendes godt i. hvis der ønskes en let mokkasmag kan der tilsættes lidt frysetørret kaffe som er opløst i 1 tsk. varmt vand.
Chantillycreme
1/4 l. piskefløde
2 tsk vanillesukker
2 spsk. flormelis
Pynt
1 bk. hindbær
lidt blåbær
små chokoladesnirkler lavet af smeltet tempereret chokolade
Opbygning af kagerne:
Udstik 12 små kagebunde af den store kagebund med en kagering. Put kageplast i kageringene og læg en kagebund i hver. Sæt et hindbær ned på kagebundene og sprøjt forsigtigt chokolademoussen over og fyld mousse i til kageringen er fyldt op. Sæt kagerne på køl ca. 3-4 timer gerne natten over. Frigør kagerne fra ringene og træk forsigtigt kageplasten af. Piskefløde, vanille og flormelis piskes sammen til en fast skum. Pas på den ikke bliver overpisket. Det skal være så  der laves fine toppe som holder. Hæld cremen i en sprøjtepose med en stor stjernetylle og pynt med fine toppe. Pynt yderligere med et helt hindbær og et blåbær, Sæt tilsidst en chokoladesnirkel i hver kage.
Rigtig god fornøjelse med kagerne.