Tag: gele

Skøn Cheesecake med lækker bund af tuckiks

Jeg elsker elsker elsker cheesecake, og jeg prøver hele tiden at finde på nye sammensætninger. Du bliver simpelthen nød til at prøve denne her, den er så fantastisk. Kiksebunden af tuc-kiks er så super lækker, fordi kiksene er saltede, og det gør bare, at den søde kage får kant, prøv selv……..

 

Bund

1 pk. Tuc kiks
1 tsk. Vanillesukker

2 spsk. Brun farin

60 gr. Smeltet smør

Evt30gr. nødder

Kiksene knuses og blandes med de øvrige ingredienser. Massen hældes i en form ca. 16-18 cm. I diameter og klammes sammen med bagsiden af en ske.

Kompot

250 gr bær
125 gr. Sukker
1 vanillestang
Saft og skal fra 1/2 citron

Alt blandes sammen i en gryde og koges 10-15 min. Den udblødte husblas smeltes i den varme kompot og afkøles.

Cheesecreme

1/4 l. Piskefløde

300 gr. Flødeost

2 spsk. sukker BærKompot

4 bl. Husblas

Fløde og flødeost, sukker piskes let og cremet, kompotten tilsættes og det hele blandes forsigtigt sammen og hældes på kiksebunden.

Gele
200 gr. Hindbær

100 gr. Sukker

Lidt citronsaft
3 bl. Husblas

Det hele koges sammen 10-15 min. Og sies forsigtigt så det kun er den klare sagt som er i skålen. Den udblødtehusblastilsættesdenvarmesaftogsaftenafkøle.Nårdenerafkølethældes saftenpåkagen hen over bagsiden af en ske. Dette for ikke at hvirvle cremen op.

Når kagen har sat dig efter ca. 3-4 timer pyntes kagen lige som du har lyst til 😊

Min traditionelle jordbærkage

Hvad er en sommer uden en jordbærkage. Jeg kan ikke komme uden om denne lækkerhed når de danske dejlige søde jordbær kommer på markedet. Det er sådan en lækker kage fuld af sommer og sol.

 

200 gr. smør

200 gr. marcipan

200 gr. sukker

3 æg

50 gr. hvedemel

1/2 tsk salt

 

500 gr. jordbær

100 gr. mørk chokolade

1 dl. ribsgelé

 

Fremgangsmåde

Marcipanen rives groft.

Smør og sukker piskeks godt sammen, derefter tilsættes æggene et ad gangen.

Den groftrevet marcipan røres i, og til sidst tilsættes hvedemelet, hvorefter efter det hele røres til dette er godt blandet sammen.

Dejen hældes i et tærtefad, ca 20 cm i diameter.

Bages 20 minutter ved 185 grader.

Efter bagningen skal kagen køle helt ned og pensels når kold med smeltede chokolade

Skøn forårscheesecake

Til bunden i denne skønne forårs cheesecake har jeg brug økologiske havrekiks, der er lidt mere bid i dem og det giver en dejlig knasende bund med noget at tygge på. Jeg har prøvet at gøre cremecheesecremen lettere ved at bruge skyr. Det gør noget rigtig godt for cheesecaken, den bliver lettere og lidt mere syrlig, super lækkert.

Bund
250 gr havrekiks
100 gr smeltet smør
2 tsk.  Vanillesukker
1/4  tsk salt
50 gr grofthakket mandler

Kiksene puttes i en pose og knuses med en kagerulle. Blandes godt med de resterende ingredienser. Massen fordeles i en springform som er foret med bagepapir i bunden og kageplast rundt i siderne. Sættes på køl.

Mousse
1/2 l. Skyr
160 gr. Sukker
3 æggeblommer
150 gr. Cremecheese
1 stang Vanille
Saft af 3 citroner
Skal af 1 citron
7 bl. Husblas

Husblas lægges i blød i koldt vand. Æggeblommer, vanillekorn og 80 gr. sukker piskes godt og luftigt. Skyr og Cremecheese  blandes i. Saften og skal fra citronerne koges op med de resterende 80 gr. sukker og den udblødt husblas tilsættes. Citronsiruppen afkøles og blandes i Skyrmassen.  Hældes forsigtigt på den kolde bund og sættes på køl mindst 4 timer.

Appelsingele
Saft og skal af 3 appelsiner
Saft af 1/2 citron
1 dl. Vand
1 dl. Sukker
4 bl. Husblas

Husblassen lægges i blød i koldt vand. De øvrige ingredienser puttes i en gryde,  koges op i ca. 10 min. og sies. Den opblødte husblas tilsættes og der røres til den er smeltet. Saften afkøles og hældes forsigtigt på kagen. Sættes igen på køl til geléen har sat sig. Pynt kagen som du har lyst og fantasi til.

Dejlig friske koldskåls cheesecake

Denne cheesecake fik jeg lyst at prøve en varm sommerdag. Den er fuld af sol og sommer, det er koldskål med kammerjunkere i en kage, hvor lækkert kan det blive. Jeg forkælede den  med en lækker blåbærgele hvor jeg ikke siede bærrene fra… Den blev så super lækker!
Kiksebund
150 gr. kammerjunker
150 gr. digestive kiks
150 gr smeltet smør
Kiks og kammerjunker knuses fint og blandes godt med den smeltede smør. Smuldret trykkes godt sammen i en springform 20-24 cm. og sættes koldt mens cremen laves.

koldskål-cremen:
5 dl kærnemælk
2 æggeblommer
korn fra en vaniljestang
1 dl sukker
400 g flødeost
saft og skal af en citron  (usprøjtet)
6 husblas

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en luftig æggesnaps og rør kærnemælken i sammen med citronskal.

Pisk koldskål-massen godt sammen med flødeosten.

Lad cremen stå og trække, mens du opbløder husblas i koldt vand.

Smelt husblassen og kom hæld citronsaften i, rør det i ostecremen.

Tag bunden ud af køleskabet og hæld ostecremen forsigtigt over, da den er meget tyndtflydende.

Sæt cheesecaken i køleskabet i mindst fem timer og gerne til dagen efter.

Blåbærgele
300 gr blåbær friske eller frosne
75 gr sukker
1 dl. hyldeblomstsaft
saft fra 1 citron
1 stang vanille
4 bl. husblas
Blåbær, sukker, hyldeblomstsaft, citronsaft og vanille koges godt sammen ca. 10 min.
husblassen udblødes i kompotten og den afkøles inden den hældes over koldskålcheesecaken. Sættes på køl i ca. 2 timer.

Fin lille rødbedemoussekage på svampet nøddebund

Tænk at rødbede kan smage af karamel, man tror de ikke, men da jeg lavede moussen til kagen her blev jeg overrasket, det havde jeg ikke lige forventet, men prøv den er fantastisk sammen med den luftige nøddebund og den syrlige æblegele på toppen. Farven på kagen er bare så smuk og så er den naturlig.

12 stk.

Nøddebund :
100 gr Hasselnødderflager
50 g smør
2 æg
80 g sukker
50 g hvedemel
1 tsk. Bagepulver
1 tak vanillesukker
1 nip salt

Hasselnødderne ristes let på en pande med smøret og blendes.
Pisk æg og sukker skummende hvidt. Sigt mel og bagepulver i æggemassen og vend det i sammen med hasselnødderne. Fordel dejen i en smurt springform 22 cm. Bag hasselnøddebunden midt i ovnen i 15-20 minutter. Når kagen er afkølet stikkes der små bunde ud med en af ringene til kagerne. Ringformene fores med kageplast.

Mousse
2 rødbeder Ca 10 cm
2 spsk friske mynteblade
3 dl. Piskefløde
150 gr cremecheese
4 æggeblommer
120 gr. Rørsukker
2 spsk rørsukkersirup
6 bl. Husblas

Rødbederne koges møre og blendes med myntebladene. Husblassen lægges i blød i koldt vand. Fløden piskes let stiv. Æggeblommer piskes let og luftig med sukker og sirup. De blandede rødbeder og mynte blandes i æggesnaps. Sammen med cremecheese. Den udblødt husblas smeltes i det vand som hænger ved og røres med lidt af æggeblandingen og hældes i den resterende blanding. Til sidst vendes det hele i flødeskummet. Moussen fordeles på kagebundene i Ringformene og sættes på køl 3-4 timer.

Æblegele
2 dl Æblejuice
Lidt sukker
3 bl. Husblas

juicen koges ind med sukker ca 10 min. Den opblødte husblas tilsættes og opløses. afkøles og hældes forsigtigt på den kolde kage.

kagerne kan pyntes med chokoladesnirkler og chokoladekugler eller lige som du har lyst til…

Små fine gulerods chessecakes

Jeg blev inviteret til casting på den store bagedyst. Det var så vildt. Jeg skabt en kage jeg kunne tage med, som fortalte lidt om min kagestil og om hvem jeg var. Det blev min fortolkning af en af mine bedste opskrifter i ny stil.

Små fine gulerods chessecakes

10 stk.

Bund:
300 gr. Brun farin
2 dl  smagsneutral olie
4 æg
275 gr. Hvedemel
1 tsk salt
2 tsk vanille
2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
2 tsk kanel
375 gr. Revet gulerod
Revet skal af 1/2 citron
35 gr. Hk. Nødder

Farin og æg piskes godt, og de øvrige ingredienser tilsættes og der røres igen rigtig godt. Dejen hældes i en form ca. 30×40 cm og bages 30-40 min ven.  190 gr.

Cremecheese mousse:
4 blade husblas
200 g cremecheese
2 æggeblommer
2 dl Cremefraiche 18%
2 tsk vaniljesukker
skal og saft fra 1 citron
2 æggehvider
75 g flormelis

Læg husbalssen i blød i koldt vand i 10 min. Rør æggeblommer med creemecheese, vanille, citronsaft og skal samt cremefraiche. Rør den opblødte og smeltede husblas med lidt af cremen og tilsæt den til resten af cremen. Pisk æggehviderne stive og sigt flormelis i, pisk yderligere 2 min. og vend massen i ostecremen. Fordel cremen over kiksebundene og sæt kagerne på køl i 3-4 timer eller til næste dag.

Gulerodsgelé:
½ l friskpresset gulerodssaft
rørsukker
Ca 1/2 l appelsinsaft
8 blade husblas

Varm gulerodssaften op og juster smagen med sukker og appelsinsaft, så der kommer en god balance mellem syre og sødme. husblas udblødes i koldt vand, inden den smeltes i den varme gulerodssaft.

Kandiseret gulerod:

1 gulerod

200 g sukker

0,5 dl vand

Kog vand og sukker op. Skær imens strimler af guleroden på en mandolin eller med en tyndskræller. Kog strimlerne i sukkerlagen i et par minutter og læg dem så på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 130 grader i halvanden til to timer. Det kan godt være de ikke føles helt sprøde endnu, men det bliver de så snart de kommer ud af ovnen. De kan holde et par dage.

Samling af kagerne:
Der udstikkes 10 små kagebunde med en cylinderform som er 8 cm i diameter. Cylinderformene fores med kageplast, og bundene lægges i. Dernæst fordeles moussen på kagebundene og de sættes på køl i mindst en timer. Når moussen har sat sig hældes den afkølede gele forsigtigt oven på moussen og sættes på køl til geléen er stivnet. Kagerne tages forsigtigt ud af formene og kageplast en tages af. Nu kan kagerne pyntes med de kandiserede gulerødder og evt. lidt kandiserede citronskal.

Pigefin lagkage med ananaskirsebær

En lille sjov pigefin lagkage, med en skøn mousse lavet på tørret ananaskirsebær og et lille twist af stjerneanis.  Det er en anderledes, men super lækker smag, og ananaskirsebær er ikke et bær som bliver brugt så ofte. her er det bare fantastisk med de skjulte gelebomber, den skønne bløde mandelbund og en sød frosting.

Mandelbunde

4 æg
125 gr. Sukker
50 gr. Mel
50 gr. Mandelmel
25 gr. Kartoffelmel
1 tsk. Vanille
1 tsk bagepulver

Æggene deles i blommer og hvider. Blommerne piskes rigtig godt og luftigt med sukker og vanille. Alle meltyperne og bagepulveret sigtes i æggesnapsen. Hviderne piskes stive og blandes forsigtigt i til en klumpfri og luftig masse. Dejen hældes i en springform (20 cm.) bages v. 180 gr. I 40-45 min.

Når kagen er helt afkøles deles den i tre bunde.

Ananaskirsebær mousse
300 gr. Tørret ananaskirsebær
140 gr. Sukker
1 vanillestang
2 stjerneanis
Skal og saft af 1 citron
1 1/2 dl vand
6 bl. Husblas
1/2 l. Piskefløde

Kirsebærrene koges i ca 30 min. Med sukker, citronsaft og skal, vanillekorn og de tomme stængler samt vandet. Efter kogning fjernes stjerneanisskallerne.
Husblassen udblødes i koldt vand og blandes i kompotten og som derefter afkøles.
Fløden piskes til let skum og blandes i kompotten.

Ribsgelé bomber

1 glas ribsgelé
3 stjerneanis

Ribsgeeen hældes i en gryde og koges ca. 10 min. med stjerneanis. Stjerneanis fjernes og geléen hældes i en silikone halvkugleform (5 cm. I diameter) og sættes på køl til de er stivnet. (Og ja jeg kunne sagtens have lavet ribsgeleen selv, men i tidsnød er det dejligt med et rigtig godt glas færdig riblgele fra det lokale supermarked Cool

Opbygning af kagen

Kagen deles i 3 bunde, og den første bund lægges i en ringform foret med kageplast. Ribsbomberne lægges på og halvdelen af moussen hældes over. Den næste bund lægges på og det sidste mousse hældes på og der toppes med den sidste bund. Kægen stilles på køl 3-4 timer gerne til næst dag. Når mousserne har sat sig. Derefter deles smørcremen op i 3 og tilsættes pastafarve lige efter din smag og fyldes i sprøjteposer med en lille stjernetylle. Den ene farve skal der være lidt mere smørcreme i skålen af, for den skal nu smøres ud på toppen af kagen i et fint glat lag. På siderne sprøjtes de tre farver rundt i nøjagtig de farvemønster du har lyst til. Jeg trykkede nogle små søde sommerfugle ud i fondant og lavede en fin blomst også af fondant for at kagen skulle blive rigtig pigefinCool

Tips!! Bundene kan stænkes med lidt gran manier eller anden sød likør inden moussen hældes på,  for at få bundene lidt ekstra svampet.

Bondepige med slør forklædt som kage

Jeg fik lyst til at om fortolke den gamle dessert bondepige med slør til en skøn lagkage. Det var en sjov udfordring, og hold nu op det blev super lækkert med det lille twist af basilikum og den indbyggede solbærgele.

Lagkagebunde:
6 æg
200 g lyst rørsukker
200 g rugbrød uden kerner
2 spsk kakao
2 spsk kartoffelmel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanille
1/2 tsk fint salt
50 g fint hakkede hasselnødder

Mousse
2 store æbler
3 pærer
1 stang vanille
4 spsk sukker
Skal og saft af 1 lime
Skal og saft af 1 citron
1/2 dl vand
1 spsk. hakket frisk basilikum
250 gr  mascarpone
1/4 l. Piskefløde
7 blade husblas
Lidt pærelikør

Solbærgele
500 gr solbær
2 stjerneanis
Lidt ananas salvie
200 gr sukker
1 st. Vanille
Skal og saft af 1 citron
1-2 spsk gran manier eller anden likør

Mascarpone creme
250 gr mascarpone
1/4 l piskefløde
3-4 spsk flormelis
1/2 st. Vanille

100 gr Chokolade høvlet til spåner

Kagen
Tænd ovnen på 180°. Læg bagepapir i bunden af en springform på 22-24 cm i diameter Del æggene i blommer og hvider, og pisk æggeblommer og sukker hvidt. Tilsæt fintrevet rugbrød, kakao, kartoffelmel, bagepulver, salt, vanille og finthakkede hasselnødder. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen ad flere omgange. Fordel dejen i springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 40 min. Lad den køle af, og del den i 2 bunde.

Moussen
Skræl æbler og pærer, fjern kernehuset og kog frugterne godt med skal og saft af  citron og lime, vanille, sukker, basilikum og vand. Når det er godt kogt igennem og æbler og pærer er kogt ud blendes hele herligheden og husblassen, som er opblødt i koldt vand tilsættes den varme frugtens.  Afkøles til det er lunkent  piskefløde piskes til blødt skum og piskes godt med mascarpone.

Solbærgele
Alle ingredienserne på nær husblassen, puttes i en gryde og koges godt sammen. Og sies forsigtigt uden at mase bærrene for meget. Husblassen opblødes i koldt vand. Og tilsættes den siede saft. 2/3 af saften hældes i en rund form i samme diameter som kagen og er foret med husholdningsfilm. Den sidste 1/3 del hældes i en silikoneform med små halvkugler 3 cm i diameter. Det hele sættes på køl til det er stivnet.

Mascarpone creme
Fløden piskes til blødt skum og mascarponen piskes godt i med flormelis og vanille korn.

Opbygning
Kagen deles forsigtigt i tre bunde. Den 1. bund lægges på et fad og der sættes en kagering., foret med kageplast om. Gele pladen lægges på bunden og halvdelen af moussen hældes over. Den 2. Bund lægges på og den anden halvdel af moussen lægges på. Der lukkes med den sidste bund. Og kagen sættes på køl mindst 3-4 timer. Kagen op smøres med mascarpone cremen,og den høvlet chokolade lægges forsigtig rundt om kagen. På toppen  sættes stjerner af cremen med en tyl. De små gele  halv kugler skæres i kvarte og lægges på cremestjernerne. Der kan også pyntes med chokoladesnirkler i selvvalgt mønster.