Tag: gær

Skønne bløde cremeboller også til fastelavn

Fastelavn er mit navn boller vil jeg have……..
I min familie har vi altid haft en dejlig tradition omkring fastelavn med tøndeslagning i carporten og konkurrencer om bedst udklædte og bid til bolle og en masse andre sjove lege. Børnene elsker det. Og efter de store kraftanstrengelser med at få tønden nedlagt og  kronet en kattekonge og prinsesse, på en kold februardag, er der ingenting som er bedre end varm chokolade og en  dejlig fastelavnsbolle med farverig glasur og krymmel.
Bollerne her er også helt vildt lækre som en anderledes fødselsdagsbolle, så pynter jeg dem med æggestrygelse og hasselnøddeflager. Det er bare en fantastisk bolle fuld af smag og lækkerhed.

Dej:
3 dl mælk
75 g gær
200 g smør, blødt
90 g sukker
Ca. 700 g mel
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme – kan udelades
1 tsk. Vanillesukker

Mælk lunes og gær opløses heri
Kom sukker, salt, vanillesukker og kardemomme i og ælt melet i til dejen er blød og smidig.
Tilsæt det bløde smør og ælt til dejen igen er glat og blank.
Lad hæve i 45 minutter til dobbelt størrelse.
Slå dejen let ned efter hævning og rul ud til et rektangel, sørg for altid at have mel under dejen, så den ikke hænger ved bordet. Skær derefter dejen ud i 24 firkanter på ca. 10×10 cm.
Placer en teske remonce og en teske creme på hver, fold ind over og luk sammen.
Pensl bollerne med æg og bag i ca. 15 minutter ved 180 grader.

Når bollerne er afkølet pyntes de med lige hvad du har fantasi til.

Remonce:
100g sukker
100 g revet marcipan
100 g smør, blødt

Bland alle ingredienser sammen til en lækker remonce.

Kagecreme:
½ vaniljestang
4 æggeblommer
2 spsk. Maizena
2,5 dl mælk
75 g sukker

Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom det i en gryde med æggeblommer, sukker, mælk og maizena. Lad det hele koge godt igennem, mens der piskes til den bliver tyk og cremet
Lad cremen køle af.

Glasur og pynt:
Flormelis
Vand
Kakao
Frysetørret hindbær, pistacie m.m.
Eller måske bare lidt hasselnøddeflager uden glasur under.

Bland glasur af flormelis og vand og tilsæt kakao eller frugtfarve som alt efter hvad du har lyst til.

TIP!!!
Bollen kan også skæres op og fyldes med flødeskum til en lidt mere eksklusiv bolle.

Lækker blødt brød og boller

De her super fantastiske bløde boller og brød får sin lækkerhed ved at damphæve dem. Det er super let og det gør så stor en forskel. Prøv…

1 pk. gær

5 dl. lunkent vand

1 dl. olie

1 1/2 tsk. salt

1/2 dl. sukker

1 æg

200 gr. sigtetspeltmel

ca. 700 gr. hvedemel

Æg til pensling og evt. birkesfrø eller lige hvad du har.

 

Gæren opløses i det lune vand. olie, salt, sukker, æg blandes i sammen med speltmelet. Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, og der æltes godt og grundigt til dejen, slipper hænder og skål let.

Dejen hæver 30-45 min. Formes til brød eller boller. Det bliver til 2 brød eller 20 boller. Når du har formet hvad du nu har lyst til (det kan også sagtens være 1 brød og 10 boller), sættes boller eller brød i en kold ovn. Der sættes et ildfast fad i bunden af ovnen, og kogende vand hældes i. Ovnlågen lukkes og brød/boller hæver i dampen i 20-30 min. De bliver så lækre af det 🙂

Når damphævningen er færdig, tager du brød/boller ud af ovnen og pensler med æg mens ovnen varmes op tl 200 gr.

Boller bages 15 min. og brød 30 min.

Super lette og sprøde grovboller med ølandshvede

Jeg elsker når jeg tager en plade nybagte boller ud af ovnen, og skorpen er blevet tynd og super sprød. De her boller er fantastiske lige netop på grund af den sprødhed og lethed de har. Jeg har arbejdet længe på at få smag, æltetider, ovnvarme og bagetider fuldstændig nøjagtig, så bollen bliver helt perfekt hver gang.

400 g hvedemel
200 g grov ølandshvede
100 g rugmel

1 dl. youghurt naturel
6 dl. vand
15 g gær
15 g salt

1 lille håndfuld grovvalset havregryn

1 lille håndfuld kerner (solsikke, græskar, hørfrø) eller hvad du lige har i skabet.

ekstra mel og birkes eller hvad du har lyst til som drys

Bland ingredienser sammen i en røreskål og kør på røremaskine. Lad maskinen køre ca. 20 min. For at få dejen mest mulig elastisk. den skal slippe siderne på skålen, så er gluten blevet frigivet og dejen mest mulig elastisk. Koldhæv dejen 12-24 timer. Vend forsigtigt dejen ud på et meldækket bord, drys med mel og birkes og hak dejen ud med en metalspartel og luft bollerne forsigtigt over på en bageplade med bagepapir. sættes i en varm ovn 240°C varmluft Ca. 25 minutter.

Sprøde surdejsboller

Det er fantastisk med sprøde lette boller til  morgenbordet. Jeg elsker søndag morgen med blødkogt æg og de her skønne boller, så er dagen godt startet.

10 gr. gær

6 dl. vand

1 dl. hvedesurdej

2 tsk. salt

400 gr. hvedemel

100 gr. rugmel

200 gr. fin ølandshvede

Lidt mel og kerner eller gryn til drys

Bland alle ingredienserne i en røreskål og kør dejen på røremaskinen ca. 20 min for at frigive glutenstrenge i dejen. Dejen er æltet tilpas når den slipper skålens sider og er fint elastisk.

Sæt dejen til hævning i køleskabet natten over eller ca. 8-10 timer. Efter hævning hældes dejen forsigtigt ud på et godt melet bord, og der drysses kerner eller gryn på toppen af dejen. Dejen skæres i passende stykker med en metal spatel og løftes ved hjælp af spatlen forsigtigt over på en  bageplade beklædt med bagepapir. Bages Ca. 25 min ved 240 gr. varmluft. De bliver så vidunderligt sprøde og lette.