Tag: frosting

Pigefin lagkage med ananaskirsebær

En lille sjov pigefin lagkage, med en skøn mousse lavet på tørret ananaskirsebær og et lille twist af stjerneanis.  Det er en anderledes, men super lækker smag, og ananaskirsebær er ikke et bær som bliver brugt så ofte. her er det bare fantastisk med de skjulte gelebomber, den skønne bløde mandelbund og en sød frosting.

Mandelbunde

4 æg
125 gr. Sukker
50 gr. Mel
50 gr. Mandelmel
25 gr. Kartoffelmel
1 tsk. Vanille
1 tsk bagepulver

Æggene deles i blommer og hvider. Blommerne piskes rigtig godt og luftigt med sukker og vanille. Alle meltyperne og bagepulveret sigtes i æggesnapsen. Hviderne piskes stive og blandes forsigtigt i til en klumpfri og luftig masse. Dejen hældes i en springform (20 cm.) bages v. 180 gr. I 40-45 min.

Når kagen er helt afkøles deles den i tre bunde.

Ananaskirsebær mousse
300 gr. Tørret ananaskirsebær
140 gr. Sukker
1 vanillestang
2 stjerneanis
Skal og saft af 1 citron
1 1/2 dl vand
6 bl. Husblas
1/2 l. Piskefløde

Kirsebærrene koges i ca 30 min. Med sukker, citronsaft og skal, vanillekorn og de tomme stængler samt vandet. Efter kogning fjernes stjerneanisskallerne.
Husblassen udblødes i koldt vand og blandes i kompotten og som derefter afkøles.
Fløden piskes til let skum og blandes i kompotten.

Ribsgelé bomber

1 glas ribsgelé
3 stjerneanis

Ribsgeeen hældes i en gryde og koges ca. 10 min. med stjerneanis. Stjerneanis fjernes og geléen hældes i en silikone halvkugleform (5 cm. I diameter) og sættes på køl til de er stivnet. (Og ja jeg kunne sagtens have lavet ribsgeleen selv, men i tidsnød er det dejligt med et rigtig godt glas færdig riblgele fra det lokale supermarked Cool

Opbygning af kagen

Kagen deles i 3 bunde, og den første bund lægges i en ringform foret med kageplast. Ribsbomberne lægges på og halvdelen af moussen hældes over. Den næste bund lægges på og det sidste mousse hældes på og der toppes med den sidste bund. Kægen stilles på køl 3-4 timer gerne til næst dag. Når mousserne har sat sig. Derefter deles smørcremen op i 3 og tilsættes pastafarve lige efter din smag og fyldes i sprøjteposer med en lille stjernetylle. Den ene farve skal der være lidt mere smørcreme i skålen af, for den skal nu smøres ud på toppen af kagen i et fint glat lag. På siderne sprøjtes de tre farver rundt i nøjagtig de farvemønster du har lyst til. Jeg trykkede nogle små søde sommerfugle ud i fondant og lavede en fin blomst også af fondant for at kagen skulle blive rigtig pigefinCool

Tips!! Bundene kan stænkes med lidt gran manier eller anden sød likør inden moussen hældes på,  for at få bundene lidt ekstra svampet.

Yndige Blomster citroncupcakes

Der er sommer og sol over de her skønne cupcakes med oreo og lækker luftig frosting. De var super sjove at lave, Det var lidt svært med de gule blade, men som første forsøg er jeg godt tilfreds. Der er plads til forbedringer med næste omgang, som helt sikkert vil blive bagt igen snart.

120 g blødt smør
2 dl sukker
2 æg
1 tsk ren vanillepulver
1 dl mælk
3 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2 spsk lemoncurd
skal af 1 citron
2 spsk blå birkes

Pisk sukker, vanille og smør sammen med en håndmixer til det bliver luftigt. Tilsæt æggene og pisk igen, hvorefter mælk, mel, bagepulver og lemoncurd tilsættes, og piskes sammen til en ensartet dej. Til sidst vendes limeskal og birkes i, og dejen kommes i muffinsforme og fyldes ca. 2/3 op. Bages 20-25 min ved 180 gr.

Når kagerne er afkølet, smøres først et lille lag smørcreme på cupcaken. Derpå lægges en oreo kiks og smørcremen sprøjtes rundt om med en bladtylle.

Blomst/frosting:

250 gr. flormelis

100 gr smør

1 tsk. vanillesukker

ca. 2 spsk. mælk

gul frugtfarve

Mini oreokiks

Pisk smørret hvidt og luftigt, det tager ca 5-10 min, og er en vigtig detalje for at få en god frosting. Tilsæt herefter flormelis, som er sigtet med vanillesukker, lidt ad gangen med en spiseske, og rør godt mellem hver skefuld. tilsidst tilsættes mælken til du har den ønskede konsistens og frostingen kan sprøjtes flot op.

Pisk sukker, vanille og smør sammen med en håndmixer til det bliver luftigt. Tilsæt æggene og pisk igen, hvorefter mælk, mel, bagepulver og lemoncurd tilsættes, og piskes sammen til en ensartet dej. Til sidst vendes limeskal og birkes i, og dejen kommes i muffinsforme og fyldes ca. 2/3 op.

KagerneDer smøres først et lille lag smørcreme på cupcaken. Derpå lægges en oreo kiks og smørcremen sprøjtes rundt om med en bladtylle. bages ved 180 grader i ca. 20-25 minutter, hvorefter de køles helt af inden de dekoreres en mini oreo kiks og den gule smørcreme.

Frost inspireret bløde vanillecupcakes

Super søde vanillecupcakes med lemoncurd og italiensk smørcreme. Mit søde barnebarn fyldte 5 år og er fuldstændig forelsket i disneys film “Frost” så mormor har lavet søde frost inspireret vanillecupcakes med lemoncurd og italiensk smørcreme.
12 stk. 
 

120 g blødt smør
2 dl sukker
2 æg
1 tsk vanillesukker
1 dl mælk
3 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 spsk lemoncurd

Pisk sukker, vanille og smør sammen med en håndmixer til det bliver luftigt. Tilsæt æggene og pisk igen, hvorefter mælk, mel, bagepulver og lemoncurd tilsættes, og piskes sammen til en ensartet dej som kommes i muffinsforme og fyldes ca. 2/3 op.

Kagerne bages ved 180 grader i ca. 20-25 minutter, hvorefter de køles helt af inden de dekoreres.

Italiensk marengssmørcreme

6 æggehvider
60 g sukker til at blande i æggehviderne
230 g sukker
0,6 dl vand
400 g blødt usaltet smør
Farve efter eget valg
Fremgangsmåde: Pisk æggehviderne stive i røremaskine. Bland 60 g sukker i.
Kog sukkerlagen op til ca. 120 grader. Kom den varme sukkerlage i marengsen i en tynd stråle mens du pisker. Lad herefter marengsen kører på røremaskinen indtil massen er kølig. Det er vigtigt at massen ikke er varm, det vil smelte smøret og ødelægge smørcremen. Skift piskeriset ud med k-spaden og  kom det bløde smør i klump for klump  og rør til massen er glat og tyk. Fortvivl ikke når massen skiller undervejs. Den samler sig igen. Bare rør indtil massen er ensartet. Kom essens/ farve i efter valg. Jeg har brugt blå farve. Put cremen i en sprøjtepose med din yndlings tyl, og pynt kagerne som du har lyst. Jeg har udstukket stjerner i fondant og penslet dem med perlemorspulver. Drys forskellig krymmel og glimmer så de bliver fine og frostagtige.

Lækre svampede cupcakes med chokoladeganach

Disse små fine cupcakes bagte jeg til et event i Imerco i Helsingør Bycenter. Det var fantastisk at opleve alle de interesseret mennesker og dejligt med alle de søde ord de sagde og mine kager. Det varmede mit hjerte. Fantastisk oplevelse. Kagerne smager fantastisk og bliver skønt svampet pga. youghurten som også tilfører en ganske let appelsinsmag.

ca. 15 stk. Store cupcakes

Imerco cupcakes med chokoladeganach

Dej
200 gr. blødt smør
300 gr. sukker
2 tsk. vanillesukker
3 æg
2 dl. Appelsin yoghurt
3 tsk. bagepulver
300 gr. Hvedemel

Smør og sukker piskes godt. Æggene tilsættes et ad gangen. De øvrige ingredienser tilsættes og der røres godt. Dejen fordeles i cupcakeforme. Bages Ca.  15 min. ved 190°

Ganach
250 gr. mørk chokolade ( eller 150 gr. mørk og 100 gr. lys)
1/4 l. Piskefløde
1 tak. Vanille
1 spsk. fast honning

Fløden,  honning og vanille varmes op. Chokoladen hakkes og tilsættes den varme flødeblanding. Rør godt til chokoladen er smeltet og massen er fin og blød. Hæld ganachen på en sprøjtepose med en stjernetyl når den er adkølet og har sat sig til en blød creme og pynt de afkølede kager.