Tag: banan

Banankage med lidt ekstra

Banankagen, en god gammel klassiker jeg længe har gået og overvejet hvordan jeg kunne videreudvikle på. Jeg har altid elsket den engelske udgave af banankagen, nemlig banoffee pie, som kombinere bananer, karamel og fløde på smukkeste vis. Jeg har dog grublet over hvordan man kunne gøre den danske klassiker til sin egen og her er så mit bud på en kombineret udgave af banankage og banoffee pie. Den er vanvittig lækker, let og luftig og alligevel med en vis tyngde pga den fantastiske bund, jeg kan anbefale man sætter kagen ud ca 30 minutter inden den skal serveres.

Bund :

3 Bananer
3 Æg
250 gram Blødt Smør
50 gram Muscovado sukker
150 gram Brun farin
1 tsk Vanille
1 tsk Natron
1 tsk Bagepulver
1/2 tsk bagepulver
75 gram Pecan nødder
400 gram Mel
1 1/2 dl yoghurt

Smør, muscovadosukker og brun farin piskes godt sammen. Æggene tilsættes et ad gangen, der piskes godt mellem hvert æg. Bananerne moses og pecannødderne hakkes groft. De øvrige ingredienser tilsættes sammen med pecannødder og bananer, og der røres godt. Dejen hældes i en smurt springform, ca 22 cm. Og bages 30-40 minutter ved 190 gr varmluft.

Mousse :

Saft af 2 appelsiner
Saft og skal af 1 citron
100 gram Sukker
2 tsk Vanillesukker
5 dl Piskefløde
2 dl Skyr
7 blade husblas

Saft og skal fra citrusfrugterne koges op sammen med sukker og vanille. De opblødte husblasblade smeltes i den varme saft og afkøles til stuetemperatur. Flødes piskes til let skum og skyr piskes forsigtigt i. Når saften er afkølet til stuetemperatur vendes den forsigtigt i skummet.

Chokoladekaramel :

1 dåse Dulce de leche
1 dl Sirup
1/2 tsk Salt
1 tsk Vanille
250 gram Chokolade
100 gram Smør
1 dl Piskefløde

Alle ingredienserne kommes i en gryde og koges op ved middel varme, rør hele tiden i gryden da karamellen let kan brænde på. Koges 10-15 minutter. Afkøles til stuetemperatur.
Kagebunden ligges på det fad kagen skal serveres på og en kagering med kageplast sættes omkring kagebunden. Moussen hældes på og glattes pænt ud på toppen. Kagen nu med mousse sættes på køl et par timer for at kunne bære karamellen. Karamellen hældes oven på moussen og kagen sættes igen på køl. Gerne til næste dag. Kagen kan pyntes med små fine flødedutter, eller hvad din fantasi ellers lige kunne finde på.

Skønne glutenfri cupcakes

Mit dejlige lille barnebarn  blev 5 år, og jeg havde lovet ham at jeg ville bage kage til alle hans venner i børnehaven. I hans børnehave  er der nul sukker politik, hvilket jeg syntes er en rigtig god beslutning,  så jeg tog udfordringen op, og tænkte jeg må finde på en kage som er næsten lige så blød og lækker sød som en rigtig kage med sukker og hvedemel. Jeg prøvede forskellige muligheder af og kom frem til denne. Den er fantastisk. Jeg er fuldstændig vild med de her skønne glutenfrie cupcakes, tænk at en kage uden sukker og hvede kan smage så godt og have en så lækker konsistens, det er bare vildt. Den smelter i munden og den bløde flødecreme er så lækker i kombinationen.  Børnene i børnehaven var  vilde med dem, og ville gerne have haft flere, alle spiste op til sidste krumme i papiret….

Cupcakes:

370 gr. Bløde dadler u. Sten

4 modne bananer

200 gr. Mandler

60 gr. Valnødder

100 gr. Kokos

4 tsk kanel

1 1/2 dl. Kakao

1/2 tsk salt

1 dl. Neutral olie

4 æg

4 tsk bagepulver

Flødecreme:

1/2 l piskefløde

kornene fra 1 vanillestang

 

dadler, banan, mandler, valnødder og kokos blendes/hakkes rigtig godt i blender eller foodprosessor, hældes i en skål og tilsættes de øvrige ingredienser.

Dejen fordeles i ca 24 papirform og bages ca. 15 min. v. 185 gr.

Imens piskes fløden til skum med vanillekornene.

Når kagerne er afkølet pyntes de med flødecreme som er fyldt i en sprøjtepose med en tyl. Jeg har brug tyl nr. M1. og friske bananskiver.

Banankage med skøn chokolade ganache

 

Banankage er altid et hit. Derfor har jeg bagt den til mine søde studiekammerater, så vi kan få lidt sukker til hjernen. Jeg har pyntet den fint med en lækker blød chokoladeganache. Det klæder banankagen så godt.

Kagen:

225 gr. Smør
400 gr. Sukker
4 æg
5 modne bananer
100 gr. Musli eller 50 gr. Havregryn og 50 gr. Hk. nødder
11/2 dl. Kærnemælk
1/2 tsk fint salt
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
375 gr. Hvedemel

Smør og sukker piskes godt. Æggene tilsættes 1 ad gangen. Der piskes godt mellem hvert æg.  Bananerne moses og røres i. Resten af ingredienserne tilsættes  og der røres godt. Dejen hældes i en form ca 25×35 cm.

Bages ved 200 gr. I 30-40 min.

Chokolade ganach:

200 gr mørk chokolade
3 dl. Piskefløde
3 tsk honning
1 tsk. Vanillesukker
40 gr. Blødt smør

Hak chokoladen fint,og kog fløden op med honningen. Tag gryden af varmen og rør chokoladen og dernæst smørret i. Køl ganachen godt af til den er let stivnet før du pynter kagen i dit ønskede mønster.