Om Kagefryd

Forfatteren bag Kagefryd, Jette Stub.

Kære kage og bage elsker. Her er en blog om kager og passionen for alt det søde, med opskrifter og små historier om mine kager.

Jeg elsker at spise, udvikle og se på kager ☺️ Siden jeg var en lille pige har jeg elsket at stå i køkkenet, og jeg brugte hvert minut jeg kunne få lov af min mor til at gå i køkkenet. Da jeg blev gammel nok til at gå på ungdomsskole, var det bage- og madlavningskurser jeg meldte mig til og brugte mange aftener på 😊 Efter mine 3 dejlige børn flyttede hjemmefra er min passion vokset endnu større. Jeg har en ustoppelig lyst til at skabe nye og spændende kager, og nogen gange ændre på de gamle klassikere, så de får nyt liv.

Jeg håber min blog kan inspirere dig til mange glade bagetimer i køkkenet.

Min kæmpe store drøm om at deltage i den store Bagedyst gik i opfyldelse….

Jeg opnåede desværre ikke at stå i finalen, kun som tilskuer, men jeg føler mig som en vinder bare ved at jeg kom gennem nåleøjet, til at stå foran kameraerne til en fuldstændig vild oplevelse.

Deltagelsen i den store Bagedyst har givet mig så meget lyst, og en endnu større passion til at fortsætte nyskabelsen af kager, og jeg har lært så meget om kager og mig selv…….