Smukke æbleroser

Jeg så en video på facebook om de smukkeste æbleroser, og så skulle alle lave dem, så det måtte jeg også prøve mine færdigheder med æbleroser. jeg tænkte de nok var svære at få til at ligne en rose, men billedet taler da vist for sig selv. De blev så smukke og smagte fuldstændig vidunderligt 😊Jeg brugte dog en blød gærdej i stedet for butterdej, det gjorde dem bestemt ikke dårligere….

Dej

4 dl. lun mælk

50 gr. gær

4 spsk. sukker

1½ tsk. salt

2 æg

150 gr. smeltet afkølet smør

800-900 gr. hvedemel

Fyld:

Den lette:

1-2 dl. abrikosmarmelade

eller hvis du har bedre tid eller bedre kan lide det, en remonce af:

100 gr smør,

100 gr. Sukker

50 gr. Revet marcipan 😊(marcipanen kan  godt undværes)

 

Gæren udrøres i den lune mælk, æg, sukker og salt tilsættes sammen med den lune smør. Melet æltes stille og roligt i til dejen er dejlig blød og let. Hæver 30 min.

4 æbler halveret og skåret tyndt ud lægges i en skål med vand og med saften fra 1 citron. Varmes 3 min. I microovnen. Vandet sies fra og æblerne afkøles lidt.
Dejen rulles ud og skæres i  12 strimler på 8x25cm.
Der smøres et tyndt lag abrikos eller remonce på og drysses evt. let med kanel. Æbleskiverne lægges på langs af dejen, så ca. en cm. stikker ud over dejen. Dejen lægges over æblerne så de stadig stikker ud og dejen rulles som til en snegl og sættes i en Muffinform (gerne silikone), da dejen gerne vil sætte sig fast i papirformene. Efterhæver 20 min. Bages 35-40 min v. 180-200 gr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.