Rabarberdrøm

Endnu en dejlig kage fuld af sommer og sol. En skøn kiksebund med marcipan og en lækker rabarberkompot, toppet med dejlig flødeskum smagt til med vanille. Jeg har sprøjtet skummet på i et sirligt flet mønster, det er ikke så svært som det ser ud.

  • Bund:
  • 3 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 100 g fint hakkede
  • hasselnødder
  • 1 pakke knuste 100 gr. tuc-kiks
  • 100 g revet marcipan
Frugtkompot
  • 500 g rabarber i tern (eller hindbær, solbær, stikkelsbær, blommer, brombær osv.)
  • 1 1/2 dl sukker
  • ½ dl vand
  • 1 vaniljestang
Top
  • Piske fløde
  • vanillesukker
  • Hakkede hasselnødder
Bund
Pisk æggehviderne stive. Kom sukkeret i hviderne, mens der piskes, og pisk til massen er glat og stiv.
Tilsæt de fint hakkede hasselnødder, knuste tuckiks og revet marcipan til æggehvidemassen og bland det hele godt.
Hæld massen i en smurt springform. Bag bunden ved 175 grader i ca. 25 minutter.
Tag bunden ud og afkøl lidt.
kompot
Kom rabarbertern, sukker, vaniljekorn+stang og vand i en gryde. Kog det op og lad det koge nogle minutter. Rabarberne skal ikke koge ud!
Tag kompotten af varmen og lad den afkøle lidt.
Fordel den lune kompot på den lune bund – mens den stadig er i springformen.
Lad kagen afkøle nogle timer – gerne natten over.
Pisk fløden til skum og fordel det på kagen. Jeg sprøjtede det på i et fint kurveflet mønster 🙂 Drys med hakkede hasselnødder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.