Sprøde surdejsboller

Det er fantastisk med sprøde lette boller til  morgenbordet. Jeg elsker søndag morgen med blødkogt æg og de her skønne boller, så er dagen godt startet.

10 gr. gær

6 dl. vand

1 dl. hvedesurdej

2 tsk. salt

400 gr. hvedemel

100 gr. rugmel

200 gr. fin ølandshvede

Lidt mel og kerner eller gryn til drys

Bland alle ingredienserne i en røreskål og kør dejen på røremaskinen ca. 20 min for at frigive glutenstrenge i dejen. Dejen er æltet tilpas når den slipper skålens sider og er fint elastisk.

Sæt dejen til hævning i køleskabet natten over eller ca. 8-10 timer. Efter hævning hældes dejen forsigtigt ud på et godt melet bord, og der drysses kerner eller gryn på toppen af dejen. Dejen skæres i passende stykker med en metal spatel og løftes ved hjælp af spatlen forsigtigt over på en  bageplade beklædt med bagepapir. Bages Ca. 25 min ved 240 gr. varmluft. De bliver så vidunderligt sprøde og lette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.