Kategori: Cupcakes

Sibirsk kulde og sommerdrømme

I denne uge har vi for alvor mærket vinteren. Sibirsk kulde strømmer ind over det ganske danske land, som jeg kun husker det fra min barndom. Den hårde kulde har fået os til at hygge indendørs, med frostbidte røde kinder.

Jeg elsker det når jeg kommer ind i varmen og kan mærke kinderne blive varme, så nyder jeg at sætte mig med en dejlig kop varm kaffe og drømme om solmodne danske jordbær i den skønneste jordbærtærte. Vi må dog se i øjnene, at foråret er sat på hold. Vi må nøjes med at drømme og se de små søde erantiser og vintergækker titte frem af den frosne jord.

Jeg har lige siden jeg var en lille pige elsket sne, kulde, og den smukke natur de her frostklare dage kan bringe med sig, jeg har dog nydt dem bedst indefra, nydt deres renhed og smukke udtryk. Nu om dage kan denne smukke natur ofte være med til at inspirere mig til de æstetiske udtryk og smage mine kager får, for selvom jeg drømmer om sol og varme, så elsker jeg også de mange spændende smage vi har i vinterens sæson, såsom æbler, blommer, ingefær og meget andet godt, som blev samlet ind fra sommerens høst og gemt væk i fryseren. Alle de dejlige varme og let tunge smagsnuancer, som passer så godt i vinterens kulde. De smage som bliver en pandang til sommerens friske og lækre, solmodne frugt og bær, plukket direkte fra buskene, træerne og jorden. Åh hvor jeg glæder mig.

Lige nu må vi nøjes med at nyde lyset, som er på vej tilbage. Tænk dagen er tiltaget med 3,5 time. Det er så dejligt og faktisk er sådan en frostklar dag smuk. Himmelen er så klar og blå. Sidste weekend var jeg og min familie på en dejlig gå tur gennem København. Vi kom forbi den smukke Marmorkirken, der tog jeg et billede lidt på afstand af kirken, og da vi kom hjem og så billederne opdagede jeg hvor blå og høj himmelen var på sådan en vinterkold solskinsdag. Jeg bliver så glad i låget når jeg oplever hvor smukt vores lille Danmark kan stå.

I skal prøve drnne her skønne og forårsfriske opskrift på søde vanillecupcakes med lækker cremecheesefrosting farvet i sarte pastel farver, præcis sådan er det spirende forår, nogen gange iskoldt og nogen gange mildt…..

Vaniljecupcake med pastelfrosting

16 - 20 stk

Keyword Pastel
Servings 16 stk

Ingredienser

Cupcake

  • 250 g Hvedemel
  • 4 Æg
  • 300 g Sukker
  • 150 g Smør blødt
  • 1,5 del Kærnemælk
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 1 tsk Bagepulver
  • 1 nip Salt

Frosting

  • 250 g Smør
  • 500 g Flormelis
  • 150 g Cremecheese
  • 1 spsk Citronsaft
  • 1 lille nip Salt
  • Forskellige pastelfarver
  • Evt. friske jordbær

Instruktioner

Cupcake

  1. Pisk sukker og smør godt sammen, tilsæt æg, et ad gangen. 

    Tilsæt øvrige ingredienser og rør godt til en glat og fin dej.

    Fordel dejen i cupcakesforme og bag dem i 15-20 min. ved 180 gr.

Frosting

  1. Smør piskes luftigt og blødt flormelis tilsættes og der piskes rigtig godt. 

    Cremecheese salt og citronsaft piskes i. 

    Cremen deles i små skåle og farves med pastafarverne, kom kun lidt i for at få de sarte pastelfarver.

    Fordel de farvede cremer på et stykke husholdningsfilm i striber og rul filmen sammen, så farverne bliver samlet. 

    Put filmpølsen i en sprøjtepose med din ønskede tyl i ( jeg bruger Wilton M1) og sprøjt frostingen på cupcakene. 

    Pynt nu med friske bær eller lige hvad du har lyst til.

 

 

 

Kage kan gøre en forskel…

Kage kan gøre en forskel!!!

Jeg har lige siden jeg startede Kagefryd ønsket, at gøre en forskel med mine kager, med mit bagværk generelt.

Jeg oplever ofte glæde og lykke når folk smager min kage, men om jeg direkte føler jeg gør en forskel er et godt spørgsmål. På lørdag bliver denne undren dog manet fuldstændig til jorden, da jeg skal deltage i Danmarksindsamlingen i smukke Århus, og her deler ud af min dejlige kage til alle de søde mennesker, som får lyst til at kigge forbi det storslåede show, som i øvrigt bliver vist på DR1 på lørdag.

Jeg er fuldstændig overvældet over den fantastiske mulighed, den oplevelse det skal blive at kunne skabe glæde omkring en så smuk sag som Danmarksindsamlingen er, og så endda med det jeg elsker allermest og er så ufattelig passioneret omkring, nemlig KAGE.

Temaet over denne her Danmarksindsamling er, børn uden hjem, et tema som berører mig meget, da jeg mener at alle børn fortjener en varm seng at sove i, og tag over hovedet, et trygt og kærligt hjem, hvor hvert barn kan føle sig lige præcis så elsket og unik som kun et barn kan være det.

Jeg kan ofte, når jeg ser reklamer eller dokumentarerpå tv, hvor børn på en eller anden facon er ramt af fattigdom, krig, eller anden krise eller nød, mærke en vis rørstrømsk melankoli strømme igennem mig, lige netop fordi jeg ikke mener, nogen børn bør opleve den slags nød eller krise i deres liv. Jeg er klar over, at det er uundgåeligt, at vi i denne verden oplever nød og krise også blandt børn, men det ændre ikke på min opfattelse af at børn fortjener tryghed og kærlighed.

For ikke at drukne fuldstændig i den uretfærdige verden og følelsen af ikke at kunne give nok, har jeg sammen med min mand gennem de sidste mange år gjort en forskel, og valgt at betale til et barn i Afrika. Det er en ud af meget få måder hvor jeg føler jeg kan gøre en forskel, om end det måske kun er til den ene dreng, så er det stadig en forskel. 100 % bedre end ikke at gøre noget.

Derfor syntes jeg også, det at kunne bage for sådan en sag, er en helt speciel oplevelse, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at skabe smage som rammer ud til både børn og voksne.

Jeg har tænkt meget over hvad jeg dog skal medbringe til det her smukke indsamlingsshow og er nået frem til at det skal være noget umådelig lækkert, noget som virkelig forkæler ganen og som samtidig tager sig godt ud til alle de søde mennesker som slår vejen forbi til noget kage.
Derfor er valget faldet på denne uimodståelige chokolade cupcake med fløjels-blød frosting. Jeg er altid på jagt efter verdens bedste opskrift på den helt perfekte cupcake, og ved i hvad kære læsere jeg tror sørme jeg har ramt en af de mange fantastiske der findes derude. Denne luftige, bløde og fuldstændig fantastiske chokoladefyldte cupcake er intet mindre end uimodståelig, og i får den lige her. I behøver ikke engang at lede…

Verdens bedste chokoladecupcake
20-22 stk.

Dej:
3 æg
130 gr. Sukker
125 gr. Brun farin
150 gr. Smør
200 gr chokolade
1 tsk. Frysetørret kaffe rørt op med 2 tsk varmt vand
1 stang vanille
1 1/2 tsk bagepulver
3/4 tsk salt
35 gr. Cacao

150 gr. Hvedemel

2 dl. Mælk 

Frosting
250 gr. Blødt smør
100 gr. Cremecheese
500 gr. Flormelis
1/2 tsk salt
2 spsk. Cacao
1-2 tsk frysetørret kaffe rørt op med 2 spsk vand.
1/2 tsk vanillesukker

Smelt smørret i en gryde. Mens smørret smelter, hakker du chokoladen, og tilsætter den til det smeltede smør. Tag gryden af varmen og rør til al chokoladen er smeltet.

Æggene piskes lette og luftige med sukker, brun farin og vanillekorn, som du har skrevet ud af stangen.

Chokoladesmørret tilsættes æggemassen og der røres godt.

De øvrige ingredienser tilsættes og der røres til alt er godt blandet.

Dejen fordeles i 20-22 muffinforme ( jeg bruger forme på 5 cm i dia.)

Til frostingen piskes det bløde smør til det bliver lyst og luftigt.

Resten af ingredienserne tilsættes og der piskes godt til frost i gen er let og cremet.

Frostingen fyldes i en sprøjtepose med en stjernetyl, og tylles i smukke rosenswirls.

Kunsten at blogge

Jeg har siden min opstart af kagefryd haft den intention, at jeg ville blogge mest muligt om kager, om mit liv, om det som rører sig omkring mig. Jeg tænkte portaler som Facebook og Instagram var det rette, og min hjemmeside, men ved i hvad kære læsere, det er lettere sagt end gjort, at navigere rundt blandt alle disse sociale medier, men et must, når man gerne vil nå ud til så mange mennesker som muligt, med hvem du er og hvad du står for.

Med et liv med publicering af mig selv, udvikling af kager og smage, samt kage leveringer i løbet ugen og weekenden, og den lille fod jeg stadig har i plejeverdenen som vikarierende social- og sundhedsassistent, som jeg tager lidt af for at sikre min mand og jeg, bare lidt, økonomisk, og bevares jeg forsøger langt fra os begge, men på trods af den overfyldte hverdag, elsker jeg eventyret og fortryder intet, og jeg har efterhånden acceptet og fundet min vej i det, så der både er plads til passionen, familien og alt det midt i mellem.

Tilbage til det der med blogging. Det er en sjov størrelse og nogen gange også grænseoverskridende, for ikke at snakke om tidskrævende,at dele ud af sit liv, men super nødvendigt når du vil anerkendes ad den vej også.

Når jeg læser andres indlæg, kan jeg til tider godt rammes af en frygt for, om mine indlæg, er spændende nok? Men jeg siger til mig selv hver gang jeg rammes af den frygt, at det er det bedste jeg har, jeg lægger op, og jeg elsker det mere og mere og bliver også mere og mere tryg ved det.

Jeg har besluttet mig for at gøre endeligt op med de dæmoner, og tage skeen i den anden hånd, og forhåbentlig dagligt få lagt en masse spændende op omkring mig selv på de sociale medier med billeder af, og tekst om mine kager, mine tanker, min familie, kagefryd og alt derimellem.

I den seneste tid har jeg fiflet med lidt forskellige smagskombinationer, denne gang i cupcakes, jeg undskylder dog, at det ikke helt lever op til det nytårsforsæt jeg lovede mig selv omkring sundhed i sidste uge, men hvad pokker livet er for kort til ikke at unde sig selv lidt kage her og der, og det er jo trods alt min passion “så er det vel ok”…

I skal  have en opskrift på nogle super lækre pecan cupcakes med, og den lækreste silkebløde frosting. Jeg er fuldstændig vild med at de er så lækre vamsede og så lige med et lille knas af nødderne.

SORRY,  jeg ved godt det er tarveligt med sukkerfyldt kagebagening i januar, men den er altså bare så mums, og vi spiser bare sundt igen imorgen :-)))

Pecan cupcakes med nougat-mocca frosting

Dej:
100 gr. pekannødder
150 gr. mel
200 gr. Brun farin eller moscuvado sukker
175 gr. Smeltet smør
1 1/4 dl kærnemælk
1/2 tsk salt
1 tsk vanille
1/2 tsp natron
2 æg

Frosting:

250 g smør (stuetemperatur)
50 g blød nougat (stuetemperatur)
175 g flormelis
1/2 dl espressokaffe
1/2 tsk salt

Varm ovnen op til 180 grader

Dej:
Pisk alle ingredienserne på nær pecannødderne godt samme. Når dejen er godt blandet tilsættes nødderne.
Fordel dejen i 15-20 muffinforme og bag dem 18-20 Min.
Frosting:

Pisk smør, nougat, salt og flormelis godt sammen. Efter 5 -10 min. Tilsættes den kolde espresso lidt ad gangen. Pisk yderligere 2-3 min. og cremen er klar til brug. Fyld frostingen i en sprøjtepose med den tyl du ønsker, og lav fine swirls på kagerne. 

Nyd nu de skønne cupcakes, så er det ikke helt så forbudt…..

 

Skønne glutenfri cupcakes

Mit dejlige lille barnebarn  blev 5 år, og jeg havde lovet ham at jeg ville bage kage til alle hans venner i børnehaven. I hans børnehave  er der nul sukker politik, hvilket jeg syntes er en rigtig god beslutning,  så jeg tog udfordringen op, og tænkte jeg må finde på en kage som er næsten lige så blød og lækker sød som en rigtig kage med sukker og hvedemel. Jeg prøvede forskellige muligheder af og kom frem til denne. Den er fantastisk. Jeg er fuldstændig vild med de her skønne glutenfrie cupcakes, tænk at en kage uden sukker og hvede kan smage så godt og have en så lækker konsistens, det er bare vildt. Den smelter i munden og den bløde flødecreme er så lækker i kombinationen.  Børnene i børnehaven var  vilde med dem, og ville gerne have haft flere, alle spiste op til sidste krumme i papiret….

Cupcakes:

370 gr. Bløde dadler u. Sten

4 modne bananer

200 gr. Mandler

60 gr. Valnødder

100 gr. Kokos

4 tsk kanel

1 1/2 dl. Kakao

1/2 tsk salt

1 dl. Neutral olie

4 æg

4 tsk bagepulver

Flødecreme:

1/2 l piskefløde

kornene fra 1 vanillestang

 

dadler, banan, mandler, valnødder og kokos blendes/hakkes rigtig godt i blender eller foodprosessor, hældes i en skål og tilsættes de øvrige ingredienser.

Dejen fordeles i ca 24 papirform og bages ca. 15 min. v. 185 gr.

Imens piskes fløden til skum med vanillekornene.

Når kagerne er afkølet pyntes de med flødecreme som er fyldt i en sprøjtepose med en tyl. Jeg har brug tyl nr. M1. og friske bananskiver.

Super cremet smørcreme

 

Det her er den blødeste og mest cremet smørcreme du kan få. Den bliver super lækker fordi smørret piskes rigtig godt og luftigt inden flormelissen tilsættes.

Blød og lækker Smørcreme

250 gr. Flormelis
100 gr. Blødt smør
1 tsk. Vanillesukker
2 spsk. Mælk

Smørret piskes godt 2-3 min. til den er blevet hvid og meget luftig. Herefter tilsættes halvdelen af flormelissen og der piskes godt igen i 2-3 min. Den resterende flormelis, vanille og mælk tilsættes og der piskes 2-3 min. Du kan nu farve og smagssætte smørcremen som du har lyst til.

P.S.  Istedet for mælk kan du også tilsætte en likør eller frugtsaft.

Små dejlige kager med valnød og rødbede

 

Rødbede er ikke lige den rodfrugt man først tænker kage på…men her har jeg revet den fint og bagt den med i en lille cupcake med valnødder og en dejlig cremecheesefrosting på toppen, så bliver den et dejligt alternativ til en gulerodskage. Den er super lækker og har en flot farve.

Dej

3 1/2 dl. Revet rødbede (ca. 300 gr.)

2 dl. Grofthakkede valnødder

3 æg

3 dl rørsukker eller brun farin

2 tsk. Vanillesukker

1/2 tsk. Salt

1 1/2 dl. Smagsneutral olie

225 gr. Hvedemel

1 1/2 tsk bagepulver

1 spsk. Cacao

 

Frosting

200 gr. Creme cheese

50 gr smør

1 1/2 dl. Flormelis

1 tsk. Vanillesukker

Revet skal af 1 citron

 

Æg, vanillesukker og sukker piskes let og luftigt. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele blandes godt. Hældes i cupcakeforme eller silikone halvcirkelforme 5-7 cm. Bages ved 175 gr. 25-30 min.

Til frostingen piskes alle ingredienserne godt sammen og tylles på de afkølede kager med lige den tyl du har lyst til. Jeg har pyntet kagerne med chokoladetrekanter, du kan pynte frit efter din fantasi.

 

 

 

Små søde pistacie drømme

En skøn lille upsidedown cupcake. Den er super lækker, blød og fugtig krumme fra marcipan og pistacie. Det er en hurtig lille lækkerhed til en dejlig kop kaffe.

12 stk.

Dej:
150 gr. blødt smør
150 gr. rørsukker
3 æg
75 gr. hvedemel
75 gr. finthakkede pistaciekerner
50 gr. Revet marcipan
1 tsk. vanillesukker
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. fint salt
Revet skal af en økologisk appelsin

Smør og sukker røres godt sammen. Æggene tilsættes 1 ad gangen. De øvrige ingredienser tilsættes og der røres godt. Dejen fordeles i silikoneforme. Bages 18-20 min. ved 180°. Kagerne tages forsigtigt ud af formene mens de stadig er lune.

Chokolade glasur:

120 gr. hk. mørk chokolade
25 gr. blødt smør
1 tsk. vanillesukker
1 tsk. revet appelsinskal

Chokoladen smeltes og røres med de øvrige ingredienser til massen er blød og cremet.

Når kagerne er kolde hældes glasuren iver kagerne og du kan pynte dem som du har lyst til. Jeg pyntes er med små  udstukket marcipamblomster og lidt hakket pistaciekerner.

Yndige Blomster citroncupcakes

Der er sommer og sol over de her skønne cupcakes med oreo og lækker luftig frosting. De var super sjove at lave, Det var lidt svært med de gule blade, men som første forsøg er jeg godt tilfreds. Der er plads til forbedringer med næste omgang, som helt sikkert vil blive bagt igen snart.

120 g blødt smør
2 dl sukker
2 æg
1 tsk ren vanillepulver
1 dl mælk
3 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2 spsk lemoncurd
skal af 1 citron
2 spsk blå birkes

Pisk sukker, vanille og smør sammen med en håndmixer til det bliver luftigt. Tilsæt æggene og pisk igen, hvorefter mælk, mel, bagepulver og lemoncurd tilsættes, og piskes sammen til en ensartet dej. Til sidst vendes limeskal og birkes i, og dejen kommes i muffinsforme og fyldes ca. 2/3 op. Bages 20-25 min ved 180 gr.

Når kagerne er afkølet, smøres først et lille lag smørcreme på cupcaken. Derpå lægges en oreo kiks og smørcremen sprøjtes rundt om med en bladtylle.

Blomst/frosting:

250 gr. flormelis

100 gr smør

1 tsk. vanillesukker

ca. 2 spsk. mælk

gul frugtfarve

Mini oreokiks

Pisk smørret hvidt og luftigt, det tager ca 5-10 min, og er en vigtig detalje for at få en god frosting. Tilsæt herefter flormelis, som er sigtet med vanillesukker, lidt ad gangen med en spiseske, og rør godt mellem hver skefuld. tilsidst tilsættes mælken til du har den ønskede konsistens og frostingen kan sprøjtes flot op.

Pisk sukker, vanille og smør sammen med en håndmixer til det bliver luftigt. Tilsæt æggene og pisk igen, hvorefter mælk, mel, bagepulver og lemoncurd tilsættes, og piskes sammen til en ensartet dej. Til sidst vendes limeskal og birkes i, og dejen kommes i muffinsforme og fyldes ca. 2/3 op.

KagerneDer smøres først et lille lag smørcreme på cupcaken. Derpå lægges en oreo kiks og smørcremen sprøjtes rundt om med en bladtylle. bages ved 180 grader i ca. 20-25 minutter, hvorefter de køles helt af inden de dekoreres en mini oreo kiks og den gule smørcreme.

Frost inspireret bløde vanillecupcakes

Super søde vanillecupcakes med lemoncurd og italiensk smørcreme. Mit søde barnebarn fyldte 5 år og er fuldstændig forelsket i disneys film “Frost” så mormor har lavet søde frost inspireret vanillecupcakes med lemoncurd og italiensk smørcreme.
12 stk. 
 

120 g blødt smør
2 dl sukker
2 æg
1 tsk vanillesukker
1 dl mælk
3 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 spsk lemoncurd

Pisk sukker, vanille og smør sammen med en håndmixer til det bliver luftigt. Tilsæt æggene og pisk igen, hvorefter mælk, mel, bagepulver og lemoncurd tilsættes, og piskes sammen til en ensartet dej som kommes i muffinsforme og fyldes ca. 2/3 op.

Kagerne bages ved 180 grader i ca. 20-25 minutter, hvorefter de køles helt af inden de dekoreres.

Italiensk marengssmørcreme

6 æggehvider
60 g sukker til at blande i æggehviderne
230 g sukker
0,6 dl vand
400 g blødt usaltet smør
Farve efter eget valg
Fremgangsmåde: Pisk æggehviderne stive i røremaskine. Bland 60 g sukker i.
Kog sukkerlagen op til ca. 120 grader. Kom den varme sukkerlage i marengsen i en tynd stråle mens du pisker. Lad herefter marengsen kører på røremaskinen indtil massen er kølig. Det er vigtigt at massen ikke er varm, det vil smelte smøret og ødelægge smørcremen. Skift piskeriset ud med k-spaden og  kom det bløde smør i klump for klump  og rør til massen er glat og tyk. Fortvivl ikke når massen skiller undervejs. Den samler sig igen. Bare rør indtil massen er ensartet. Kom essens/ farve i efter valg. Jeg har brugt blå farve. Put cremen i en sprøjtepose med din yndlings tyl, og pynt kagerne som du har lyst. Jeg har udstukket stjerner i fondant og penslet dem med perlemorspulver. Drys forskellig krymmel og glimmer så de bliver fine og frostagtige.

Lækre svampede cupcakes med chokoladeganach

Disse små fine cupcakes bagte jeg til et event i Imerco i Helsingør Bycenter. Det var fantastisk at opleve alle de interesseret mennesker og dejligt med alle de søde ord de sagde og mine kager. Det varmede mit hjerte. Fantastisk oplevelse. Kagerne smager fantastisk og bliver skønt svampet pga. youghurten som også tilfører en ganske let appelsinsmag.

ca. 15 stk. Store cupcakes

Imerco cupcakes med chokoladeganach

Dej
200 gr. blødt smør
300 gr. sukker
2 tsk. vanillesukker
3 æg
2 dl. Appelsin yoghurt
3 tsk. bagepulver
300 gr. Hvedemel

Smør og sukker piskes godt. Æggene tilsættes et ad gangen. De øvrige ingredienser tilsættes og der røres godt. Dejen fordeles i cupcakeforme. Bages Ca.  15 min. ved 190°

Ganach
250 gr. mørk chokolade ( eller 150 gr. mørk og 100 gr. lys)
1/4 l. Piskefløde
1 tak. Vanille
1 spsk. fast honning

Fløden,  honning og vanille varmes op. Chokoladen hakkes og tilsættes den varme flødeblanding. Rør godt til chokoladen er smeltet og massen er fin og blød. Hæld ganachen på en sprøjtepose med en stjernetyl når den er adkølet og har sat sig til en blød creme og pynt de afkølede kager.