Kategori: Sødt gærbrød

Lucia kom forbi

Lucia en skøn tradition

I denne uge havde vi i onsdags Lucia, en fantastisk juletradition jeg værdsætter helt enormt.
D. 13. December har altid haft en helt speciel plads i mit hjerte. Lucia er for mig super speciel, jeg husker stadig hvordan jeg som barn lyttede til den smukke lucia-sang på svensk radio, hvordan jeg selv har stået Lucia brud i tidens løb, hvordan de fantastiske lussekatte smagte og stadig smager nærmest magisk, fordi de lige netop kun høre sig til på denne højtids dag.

I mange år, har jeg sammen med min datter haft fast tradition for at drage over på den anden side af Øresund, for at opleve de smukke luciaoptog, det er så utroligt smukt, så fint og rent, og kun endnu mere autentisk, fordi Lucia for det svenske folk er så meget størrer, end det er herhjemme i Danmark.

Jeg kommer aldrig forbi en luciadag uden at bage lussekatte, de er elsket af mine søde børnebørn i ligeså stor grad som af mig selv, og mine voksne børn. Sådan en helt lun og friskbagt lussekat med blødt smør, muuuums, det smelter på tungen siger jeg jer bare. Den velkendte gule varme farve kommer fra safranen, et specielt krydderi som jeg faktisk nærmest kun bruger på denne ene dag om året, og som gør det hele så meget mere ægte og autentisk.

Nu om dage med børnebørn, bliver turene over Øresund erstattet med ture til børnebørnenes institutioner, på den måde opleves luciaoptoget på ganske ny, da det er mine børnebørn som selvfølgelig deltager.

Til næste år går turen dog atter over sundet, for der er mine to dejlige børnebørn begge skolebørn, og derved vender denne årlige juletradition tilbage til min datter og jeg igen. For mig, er der nemlig en meget stor vigtighed i at kunne opretholde traditioner som denne, for på den måde at skabe lige præcis vores familietraditioner og holde dem i hævd. Jeg er et meget traditionsbundet menneske og elsker at kunne opretholde og skabe traditioner både nye som gamle.

Denne uges jule citat er valgt med tanke på den ro, og det lys Luciadagen for mig bringer med sig, det er på denne dag, så patetisk det end må lyde, her julefreden for alvor planter sig i kroppen, selvom der er travlhed og rigeligt at se til for os alle så tæt på jul, så er luciatraditionen et skud af julefred og den sande og rene julestemning. Derfor lige netop dette citat…

Citat af Karen Katafiasz – Amerikansk psykolog og forfatter

“Julen er andet og mere end en deadline eller dato i kalenderen, der bare skal overholdes. Den er en Sindets Rejse – fra mørke til lys, fra kaos til fred, fra daglivets ensomhed til en samling af dem, som du holder af”

Nu til ugens opskrift som meget overraskende selvfølgelig er mine favorit lussekatte.

50 gr. gær
5 dl. Vand
1,5 dl. Olie
1 1/2 tsk. salt
1 dl. Sukker
1 æg
1 gr. Safran
ca. 900 gr. hvedemel

Æg til pensling og rosiner til pynt

Gæren smuldres i en skål. Smørret smeltes i en gryde og mælken hældes over. Varmes til det er ca. 37 gr. Varmt. Hældes i skålen hvor gæren er og der røres til gæren er opløst. Tilsæt salt, sukker, æg og safran og rør godt. Melet tilsættes lidt efter lidt og dejen æltes til den slipper hænder og bord.
Hæver lunt 1 times tid og så kommer det sjove…Dejen skæres i ca 20-25 stk. og kan nu rulles ud til lange tynde pølser ca 2 cm tykke og formes i forskellige forme. Kun din fantasi kan sætte grænsen for formen. Den mest traditionelle form er et S. Der trykkes rosiner i de huller der kommer i snoningerne. Lussekattene hæver igen 30 min.  og pensles med sammenpisket æg.
Bages 15-20 min ved 190 gr.

Skønne bløde cremeboller også til fastelavn

Fastelavn er mit navn boller vil jeg have……..
I min familie har vi altid haft en dejlig tradition omkring fastelavn med tøndeslagning i carporten og konkurrencer om bedst udklædte og bid til bolle og en masse andre sjove lege. Børnene elsker det. Og efter de store kraftanstrengelser med at få tønden nedlagt og  kronet en kattekonge og prinsesse, på en kold februardag, er der ingenting som er bedre end varm chokolade og en  dejlig fastelavnsbolle med farverig glasur og krymmel.
Bollerne her er også helt vildt lækre som en anderledes fødselsdagsbolle, så pynter jeg dem med æggestrygelse og hasselnøddeflager. Det er bare en fantastisk bolle fuld af smag og lækkerhed.

Dej:
3 dl mælk
75 g gær
200 g smør, blødt
90 g sukker
Ca. 700 g mel
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme – kan udelades
1 tsk. Vanillesukker

Mælk lunes og gær opløses heri
Kom sukker, salt, vanillesukker og kardemomme i og ælt melet i til dejen er blød og smidig.
Tilsæt det bløde smør og ælt til dejen igen er glat og blank.
Lad hæve i 45 minutter til dobbelt størrelse.
Slå dejen let ned efter hævning og rul ud til et rektangel, sørg for altid at have mel under dejen, så den ikke hænger ved bordet. Skær derefter dejen ud i 24 firkanter på ca. 10×10 cm.
Placer en teske remonce og en teske creme på hver, fold ind over og luk sammen.
Pensl bollerne med æg og bag i ca. 15 minutter ved 180 grader.

Når bollerne er afkølet pyntes de med lige hvad du har fantasi til.

Remonce:
100g sukker
100 g revet marcipan
100 g smør, blødt

Bland alle ingredienser sammen til en lækker remonce.

Kagecreme:
½ vaniljestang
4 æggeblommer
2 spsk. Maizena
2,5 dl mælk
75 g sukker

Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom det i en gryde med æggeblommer, sukker, mælk og maizena. Lad det hele koge godt igennem, mens der piskes til den bliver tyk og cremet
Lad cremen køle af.

Glasur og pynt:
Flormelis
Vand
Kakao
Frysetørret hindbær, pistacie m.m.
Eller måske bare lidt hasselnøddeflager uden glasur under.

Bland glasur af flormelis og vand og tilsæt kakao eller frugtfarve som alt efter hvad du har lyst til.

TIP!!!
Bollen kan også skæres op og fyldes med flødeskum til en lidt mere eksklusiv bolle.

Inspiration til Lucia

December er lig med jul og masser af traditioner. Jeg elsker julen og forbinder den med hygge og glæde. En af de mange traditioner vi i min familie har i december er luciadagen. Der tager vi ofte over til vores naboland Sverige, da luciadagen er langt mere udbredt og traditionsrig i Sverige. Vi ser luciaoptog og alle de smukke julelys. Senere tager vi hjem og bager lussekatte og spiser dem lune og bløde med dejligt koldt smør. Safran er en uundværlig ingrediens i lussekattene og sørger for den smukke gule farve og giver en lækker smag.

Her får i min allerbedste opskrift på lussekatte. Glædelig Luciadag.

Lussekatte


Keyword Jul

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 5 dl mælk
  • 150 gram smør
  • 1,5 tsk salt
  • 1 dl sukker
  • 1 æg
  • 1 gram safran
  • Ca. 900 gram hvedemel
  • æg til pensling og rosiner til pynt

Instruktioner

  1. Gæren smuldres i en skål. Smørret smeltes i en gryde og mælken hældes over. Varmes til det er ca. 37 grader varmt. Hældes i skålen hvor gæren er og der røres til gæren er opløst. Tilsæt salt, sukker, æg og safran og rør godt. Melet tilsættes lidt efter lidt og dejen æltes til den slipper hænder og bord.

  2. Hæver lunt 1 times tid og så kommer det sjove...Dejen skæres i ca 20-25 stk. og kan nu rulles ud til lange tynde pølser ca 2 cm tykke og formes i forskellige forme. Kun din fantasi kan sætte grænsen for formen. Den mest traditionelle form er et S. Der trykkes rosiner i de huller der kommer i snoningerne. Lussekattene hæver igen 30 min. og pensles med sammenpisket æg.

  3. Bages 15-20 min ved 190 grader

Dejlige svampede kanelsnurrer

Efterår betyder for mig smukke farver, indendørs hygge med levendelys og dejligt duftende bagværk. En lun kanelsnurrer orden god kop kaffe, efter en dejlig tur i skoven er skøn at krybe sammen i sofaen med ☺️

Dej

5 dl sødmælk

50 g gær

1 æg

1 kg hvedemel

150 g sukker

2 tsk. salt

2 tsk. stødt kardemomme

150 g smør
Remonce

200 g blødt smør

200 g muscovadosukker

2 spsk. kanel

1/4 tsk salt

Pynt

Æggestrygelse

Mandelflager

Gæren opløses i mælken og de resterende ingredienser på nær melet tilsættes. Halvdelen af melet tilsættes og der æltes godt. Resten af melet tilsættes og der æltes godt i 10 min. Gerne på røremaskine. Det bløde smør tilsættes lidt efter lidt mens der æltes og når alt smørret er tilsat æltes igen 5 min. Dejen sættes til hævning 1 1/2 time. Slåes ned og rulles ud til en plade på ca 40×60 cm.

Ingredienserne til remoncen res godt sammen og smøres ud over dejpladen. Nu foldes den ene halvdel ind til midten af dejen og den sidste del af dejen foldes ind over så du har 3 lag. Dejen rulles igen ud til en plade på ca. 50×30 cm. Pladen Skæres i strimler på 2 cm. Hver strimmel snurres 2 x rundt om tommelfinger og pegefinger og det sidste stykke trækkes over de to snoninger og snurrende lægges på en bageplade med bagepapir. Hæver til dobbeltstørrelse. Pensles med æggestrygelse og drysses med mandelflager. Bages ca. 15 min. ved 200 gr.

Super søde doughnuts

Doughnuts er bare en dejlig fedtet sag. Den smager fantastisk og kan smags varieres i det uendelige. De kan koges i olie eller bages i ovnen alt afhængig af hvor fedter du ønsker dine doughnuts. Personligt foretrækker jeg at koge dem i olie. Det skal bare være fedtet at spise doughnuts…

Dej:

50 gr. gær

3 dl. lunken mælk

100 gr. smør

2 æg

80 gr. sukker

2 tsk. vanille

1 1/2 tsk. salt

ca. 600 gr. hvedemel

 

Glace:

150 gr. smør

300 gr. flormelis

2-3 spsk. vand

1 tsk. vanille

 

Gæren opløses i den lunkne mælk, og de øvrige ingredienser tilsættes, dog tilsættes melet lidt ad gangen og dejen æltes til den slipper sider og hænder let. Hæver 1 time, og rulles ud i ca. 1 cm. tykkelse. Nu udstikkes dejen med en udstikker som er ca. 10 cm i diameter og der udstikkes et hul i midten. Jeg brugte en tyl i passende tykkelse, sættes på plade og efterhæver 30 min.

Olien hældes i en gryde og opvarmes til den syder om en tændstik. Dej stykkerne dumpes forsigtigt i og friteres til de er pænt gyldne.

Mens de afkøler laves glacen. Smørret smeltes og røres godt med flormelis, vanille og vand til det er en blød og cremet masse.

De afkølede doughnuts dyppes forsigtigt i glacen og sættes på et fad og nydes.

 

Verdens bedste snegle med toscaglasur

Jeg elsker kanelsnegle, derfor har jeg eksperimenteret lidt med den klassiske smag og tilføjet en toscaglasur. Jeg har bagt sneglene i en rørform for at få den høj og med et skarpt udtryk. Det er  lynhurtigt blevet familiens foretrukne kanelsnegl, den er så lækker, dejlig klistret og super svampet.

Dej
50 gr. gær
2 dl. smagsneutral olie
2 dl. lunken mælk
3 æg
1 tsk. salt
75 gr. sukker
750 gr. hvedemel

Gær, vand, æg og olie blandes godt.  Sukker og salt blandes i og melet æltes i til dejen er blød og smidig. Sættes til hævning ca. 45 min.

Remonce
200 gr. blødt smør
200 gr. brun farin
1 spsk. kanel
1 spsk. hvedemel

Alle ingredienserne til remoncen røres godt sammen.

Toscaglasur
100 g mandler
75 g smør
65 g sukker
1 spsk. hvedemel
1 spsk. fløde
1/4 tsk. salt

Skold og hak mandlerne. Bland alle ingredienserne til toscalaget i en gryde, varm op under svag varme, det må ikke koge.

Dejen rulles ud til en rektangulær plade på  ca. 1/2 cm. tykkelse, remoncen fordeles herpå. Dejen rulles sammen til en lang pølse og skæres ud i 4 cm brede skiver (ca. 15-16 stykker) skiverne puttes  i ringforme (7-8 cm i diameter.) som er foret med bagepapir. Til sidst fordeles toscaglasuren på dejskiverne, og de sættes i en 150 gr. varm ovn i ca. 25-30 min.

Smukke æbleroser

Jeg så en video på facebook om de smukkeste æbleroser, og så skulle alle lave dem, så det måtte jeg også prøve mine færdigheder med æbleroser. jeg tænkte de nok var svære at få til at ligne en rose, men billedet taler da vist for sig selv. De blev så smukke og smagte fuldstændig vidunderligt 😊Jeg brugte dog en blød gærdej i stedet for butterdej, det gjorde dem bestemt ikke dårligere….

Dej

4 dl. lun mælk

50 gr. gær

4 spsk. sukker

1½ tsk. salt

2 æg

150 gr. smeltet afkølet smør

800-900 gr. hvedemel

Fyld:

Den lette:

1-2 dl. abrikosmarmelade

eller hvis du har bedre tid eller bedre kan lide det, en remonce af:

100 gr smør,

100 gr. Sukker

50 gr. Revet marcipan 😊(marcipanen kan  godt undværes)

 

Gæren udrøres i den lune mælk, æg, sukker og salt tilsættes sammen med den lune smør. Melet æltes stille og roligt i til dejen er dejlig blød og let. Hæver 30 min.

4 æbler halveret og skåret tyndt ud lægges i en skål med vand og med saften fra 1 citron. Varmes 3 min. I microovnen. Vandet sies fra og æblerne afkøles lidt.
Dejen rulles ud og skæres i  12 strimler på 8x25cm.
Der smøres et tyndt lag abrikos eller remonce på og drysses evt. let med kanel. Æbleskiverne lægges på langs af dejen, så ca. en cm. stikker ud over dejen. Dejen lægges over æblerne så de stadig stikker ud og dejen rulles som til en snegl og sættes i en Muffinform (gerne silikone), da dejen gerne vil sætte sig fast i papirformene. Efterhæver 20 min. Bages 35-40 min v. 180-200 gr.